
Tvillingerne Louise og Lisa Burns blev verdenskendte i 1980. I dag laver de noget helt andet.
– Here’s Johnny!
– All work and no play makes Jack a dull boy.
– Redrum! Redrum!
Åh, ja, ‘The Shining’ har i den grad givet os en masse ikoniske replikker, som folk i hele verden fortsat husker.
Selvfølgelig er det dog ikke kun det, der blev sagt i filmen, der gjorde den til et kæmpe hit.
Tilbage i 1980 var det begrænset, hvad man kunne lave på computer, men der var nu alligevel nogle instruktører, der virkelig havde styr på deres kram.
En af dem var den legendariske Stanley Kubrick, der med sin genialitet sørgede for, at millioner verden over aldrig ville glemme filmen.
En helt speciel scene med to tvillinger er eksempelvis en af de scener, som fik ens blod til at fryse til is.
Rollerne som Grady-tvillingerne blev spillet af søstrene Louise og Lisa Burns, og i dag er de slet ikke til at kende.
Jack Nicholson spillede fantastisk
Jeg ved ikke med dig, men for mig har ‘The Shining’ – eller ‘Ondskabens hotel’, som den hedder på dansk – været en de film, jeg bare ikke har kunnet slippe.
Andre film har budt på alt fra uhyggelige monstre til klassiske forskrækkelser, men ‘Ondskabens hotel’ har altid været uhyggelig på en yderst foruroligende måde.
Selvfølgelig var den hjulpet godt på vej af legendariske Jack Nicholson, der få år forinden havde modtaget en Oscar for sin rolle i filmen ‘Gøgereden’.
Inden da havde han også været nomineret for filmene ‘Easy Rider’, ‘Chinatown’, ‘Five Easy Pieces’ og ‘The Last Detail’.
Det blev godt nok ikke til en Oscar-nominering for ‘Ondskabens hotel’, men filmen skinner alligevel på Nicholsons cv som en af hans største film, og det er da også hans egen præstation, der var med til at gøre den til den succes, den var.
Om det var hans forfrosne udtryk ude i sneen eller samtalen i baren, så spiller Nicholson overbevisende og uhyggeligt i filmen.
Mest kendt er selvfølgelig hans ansigt, der kommer til syne i døren, efter den er blevet smadret med en økse.
Ikonisk scene
En anden ikonisk scene, som mange husker tydeligt, er eksempelvis Danny, der cykler rundt på sin trehjulede cykel på det tomme hotel.
På et tidspunkt cykler han rundt i de lange gange, men her finder han ud af, at hotellet måske slet ikke er så forladt, som først antaget.
For enden står to skikkelser, og selvom der blot af tale om sekunder, så føles det som skræmmende lang tid, før man egentlig får øje på, hvem der står der.
Det viser sig at være Grady-tvillingerne, der stift stirrer på drengen, indtil de kommer med deres uhyggelige replik:
“Hello Danny. Come play with us. Forever, and ever and ever.”
Artiklen fortsætter under billedet…

Små billeder er dog med til at afsløre deres triste skæbne, hvilket får Danny til at lukke øjnene i rædsel, og da han åbner dem igen, er de borte.
Selvom der er tale om en yderst kort scene, så er scenen med tvillingerne ikke blot en af de mest ikoniske i ‘Ondskabens hotel’, det er også en af de mest kendte i hele filmhistorien.
Elskede at være med i filmen
Rollen som Grady-tvillingerne blev spillet af søstrene Louise og Lisa Burns, og selvom man skulle tro, at en scene i så stor en film som ‘Ondskabens hotel’ sagtens kunne åbne døren til Hollywood, så endte de altså med at gå en helt anden vej.
I et interview med Daily Mail i 2015 kunne søstrene afsløre, at Lisa var blevet advokat, og Louise var blevet forsker.
De huskede dog tilbage på det at være med i filmen med stor glæde.
– Åh gud, vi elskede det.
– Hver dag føltes det, som om vi var blevet inviteret til en meget eksklusiv fest, og vi var de yngste og heldigste mennesker, der var der.
– Stanley ville have os på settet hver eneste dag, så mellem scenerne legede vi med Danny og Jack, fortalte Louise.
Selvom Jack Nicholson allerede var en kæmpe stjerne, og i filmen spillede en fuldstændig utilregnelig mand, så mærkede pigerne ingen af delene.
– Jack var en stor filmstjerne på det tidspunkt, men han opførte sig aldrig som en stor filmstjerne eller udbrød: “Jeg er for stor til det her”, han kørte slet ikke berømthedsspillet, fortalte Lisa.
– For Jack var det som at tage en maske på. Det ene øjeblik var han helt normal, og så var han pludselig Jack Torrance.
Hertil fortalte søstrene også, at Jack var som en faderfigur for dem, og at han gjorde meget for at hjælpe dem på settet.
Faktisk var det egentlig et tilfælde, at pigerne fik rollerne som Grady-tvillingerne. Der skulle nemlig slet ikke være tvillinger med.
I den originale historie, der er skrevet af gyserforfatteren Stephen King, er Grady-søstrene otte og ti år gamle og ikke tvillinger.
Danny anede ikke, at det var en gyserfilm
I interviewet afslørede Lisa og Louise, at de fyldte 11 år under optagelserne, og Stanley og hans hustru, Vivian Kubrick, overraskede dem med gaver.
Vivian gav dem en autografbog, som alle havde skrevet i, og Stanley gav dem en lille flaske med det blod, som de ligger badet i i filmen.
Den scene blev filmet i første forsøg, da man kun havde ét sæt af de identiske kjoler.
Selvom deres ikoniske scene involverede den lille Danny, der bliver rædselsslagen, så vidste skuespilleren ikke selv, hvad der foregik.
Lisa og Louise fortalte i interviewet, at Danny kun var fem år, og Stanley gik langt for at passe på ham.
Derfor fik han ikke at vide, hvad filmen handlede om, og han medvirkede heller ikke i de uhyggelige scener.
Selv i den scene, hvor moren løber med Danny i armene, var der tale om en dukke, så Danny ikke skulle blive forskrækket af de høje skrig.
Desværre blev ‘Ondskabens hotel’ også endestationen for deres karriere.
Louise kunne nemlig fortælle, at hun efterfølgende blev afvist af det prestigefyldte akademi The Royal Academy of Dramatic Art i London.
Årsagen? De havde medvirket i ‘Ondskabens hotel’ og blev derfor set på som værende professionelle.
I år er det 45 år siden, at Lisa og Louise medvirkede i gyserfilmen, og de har faktisk aldrig sluppet genren.
De tager fortsat til konferencer i hele verden for at mødes med fans af filmen.
Du kan se billeder af Lisa og Louise som voksne herunder eller HER.

Du kan se den ikoniske scene med tvillingerne herunder HER.
LÆS MERE:
° Fraklip i filmklassikeren ‘Gøgereden’
° Mindre kendte fejl og fraklip i ‘Pretty Woman’