En lillebitte beklædningsgenstand. Det var alt, hvad der skulle til for at udløse forargelse, forbud og endda anholdelser over hele verden.
I det årtier lange tovtrækkeri mellem blufærdighed og frihed blev bikinien både skurk og sejrherre. Paver kaldte den syndig. Regeringer forbød den.
Men kvinderne blev ved med at gå med den – og for hver gang de viste sig, skrev de reglerne om.
Skræddere på strandene
I begyndelsen af det 20. århundrede var badedragter langt fra de slanke, stilfulde designs, vi kender i dag. Dengang var det voluminøse helkropsbeklædninger lavet af uld. De var designet til at holde svømmerne tildækket og beskyttet mod solen. Det handlede ikke om mode – det handlede om blufærdighed.
Ifølge Kathleen Morgan Drowne og Patrick Huber i deres bog om 1920’ernes popkultur hyrede steder som Chicagos Clarendon Beach endda skræddere til at foretage justeringer på stedet af badedragter, der blev anset for at være for afslørende.
Lignende regler dukkede op over hele landet. Coney Island forbød f.eks. badesokker i 1915, hvis de afslørede udsyn til knæene. I Washington DC var strandpolitiet kendt for at håndhæve disse regler med målebånd i hånden.
Anholdt for en one-piece?
I begyndelsen af 1900-tallet handlede alt om at dække sig til. Både mænd og kvinder forventedes at bære dragter, der gik fra hals til knæ – uden undtagelser. Hvis noget hud var blottet? Det blev betragtet som en skandale.
Men der var ændringer på vej. I 1907 blev den australske svømmer Annette Kellerman en af de første til at udfordre disse normer. Det skete, da hun bar en heldragt, der afslørede hendes arme, ben og hals i stedet for de dengang accepterede pantaloner.
Kellerman fik tilnavnet “den australske havfrue” på grund af sine bemærkelsesværdige svømmefærdigheder og brugte en stor del af sit liv på at udfordre samfundets normer og omdefinere idealer.
Ifølge Kellerman selv blev hun arresteret af politiet for at bære sit “uanstændige” tøj. Der er dog ingen officielle rapporter, der bekræfter dette. Ikke desto mindre skabte det en skandale på det tidspunkt, at en kvinde svømmede på den måde. Hændelsen skabte overskrifter og udløste en bevægelse.
Kellermans vovede valg af badetøj fangede offentlighedens opmærksomhed, og snart blev hendes heldragter en populær trend.
Efterspørgslen voksede så meget, at hun til sidst lancerede sin egen badetøjslinje. “Annette Kellermans” som de blev kendt som, markerede det første skridt mod udviklingen af moderne badetøj til kvinder.
De brølende 20’ere: En ny bølge af mode
I løbet af 1920’erne begyndte flapper stilen at skabe bølger, ikke kun inden for aftentøj, men også på stranden.
Det hele startede, da en gruppe oprørere fra Californien gjorde oprør mod traditionerne. De blev kendt som “skørtepigerne”. Seres revolutionære mål var enkelt: badedragter, som kvinder rent faktisk kunne svømme i.
Så badetøjet begyndte at ændre sig og blev mere praktisk og tætsiddende. “Skørterne skal hænges” symboliserede et landsdækkende skift, der handlede om mere end bare mode – det handlede om funktionalitet og bevægelsesfrihed.
Selv om det stadig var beskedent efter nutidens standarder, viste kvinderne langsomt mere hud med badedragter, der var designet til bevægelsesfrihed. Men den sande revolution var endnu ikke kommet.
Bikinien: Et skandaløst skridt fremad
Så kom 1946, og med det blev bikinien født. Denne todelte badedragt, som blev opfundet af den franske ingeniør Louis Réard, blottede navlen og viste mere hud, end nogen mente var passende i det offentlige rum.
Blot få dage før bikinien blev introduceret i 1946, gennemførte USA sin første atomprøvesprængning i fredstid på Bikini-atollen, hvilket tiltrak sig global opmærksomhed.
Selvom designeren Louis Réard aldrig forklarede, hvorfor han kaldte badedragten for “bikini”, mener mange, at det var en hentydning til den eksplosive virkning, han håbede, den ville have – både kommercielt og kulturelt – ligesom bomben selv. Andre mener, at navnet henviste til Stillehavets eksotiske tiltrækningskraft eller sammenlignede chokket fra en afslørende badedragt med kraften fra en atomsprængning.
Reaktionen i USA kom hurtigt: Mange strande forbød bikinien. Den blev faktisk betragtet som direkte oprørsk. Og tingene var ikke meget nemmere i Europa. I 1949 forbød Frankrig bikinier på sine strande, og i Tyskland var de forbudt i offentlige svømmehaller indtil 1970’erne. Samtidig slog visse kommunistiske grupper ned på bikinien som et tegn på kapitalistisk dekadence og moralsk korruption.
Pave Pius XII erklærede bikinien for syndig. Flere lande – blandt dem Belgien, Italien, Portugal og Spanien – indførte landsdækkende forbud mod badedragten.
I en velkendt episode fra 1952 blev den australske model Ann Ferguson bedt om at forlade stranden i Surfers Paradise, fordi hendes Paula Stafford-bikini blev anset for at være for afslørende.
Sandheden om det berømte foto
Ét foto er kommet til at symbolisere hele debatten om, hvorvidt bikinier hører hjemme på offentlige strande – eller ej. Og det kommer fra Italien.
Det sort-hvide billede, som er gået viralt de seneste år, viser en mand i hvid uniform, som står ved siden af en ung kvinde i bikini på en strand. Brugere af sociale medier hævder ofte, at øjeblikket blev fanget i Rimini, Italien, i 1957. Den mest delte version af historien siger, at manden er en politibetjent, der skriver en bøde til kvinden, fordi hun blot har en bikini på.
Et Reddit-indlæg fra 2023 med billedet fik over 31.000 upvotes og 1.400 kommentarer. Billedteksten lød:
– En politibetjent udsteder en bøde til en kvinde, fordi hun har bikini på i 1957.
Men var det ægte?
Selve billedet er autentisk – der er ingen tegn på digital manipulation – men baggrundshistorien forbliver et mysterium. Der er ingen solide beviser for, at kvinden fik en bøde for sit badetøj. Nogle mistænker, at det kan have været en iscenesat scene med modeller eller skuespillere, mens andre mener, at betjenten kan have givet hende en bøde af en helt anden grund.
Alligevel ramte billedet en nerve
I en e-mail bekræftede Gianluca Braschi, direktør for statsarkivet i Rimini, over for Snopes, at Italien havde en badetøjslov på det tidspunkt, selv om historien bag billedet stadig er uklar.
Som Braschi forklarede, forbød en lov fra 1932 “at bade offentligt i fuldstændig nøgen tilstand og med uanstændigt badetøj”. Loven var teknisk set gældende indtil 2000, men håndhævelsen var inkonsekvent.
Så selv om vi måske aldrig får hele historien bag det virale øjeblik at vide, afspejler det en meget reel spænding fra den tid, hvor bikinier ikke bare fik hoveder til at vende sig … de kunne også give dig problemer.
Hollywoods indflydelse
Det var først i 1960’erne, at bikinien for alvor blev populær. Kulturelle forandringer åbnede døren for mere vovede badetøjsstile.
Men selv da var den offentlige mening splittet. Mere konservative områder pressede på mod den lille todelte.
Et eksempel er United States Motion Picture Production Code – bedre kendt som Hays Code – som blev håndhævet fra 1934. Den tillod todelte dragter i film, men forbød strengt taget enhver fremvisning af navlen. For at øge presset opfordrede National Legion of Decency, en romersk-katolsk vagthundsgruppe, Hollywood og internationale filmskabere til at holde bikinier helt væk fra det store lærred.
Fremkomsten af Hollywood-stjerner som Marilyn Monroe, Ursula Andress og Brigitte Bardot var med til at omdefinere standarderne for skønhed og kropslig selvtillid. Disse ikoner bar ikke bare badedragter – de blev synonyme med dem.
Pigen i bikini
Ingen gjorde måske mere for at gøre bikinien til en global stjerne end den franskfødte skuespillerinde Brigitte Bardot.
Det var ikke bare det, at hun gik i bikini, det var måden, hun ejede den på. I sin gennembrudsrolle i ‘The Girl in the Bikini’ bar Bardot ikke bare badedragten; hun gjorde den til et kulturelt statement. Hendes figur, der var presset ind i en stropløs, diamantformet bikinitop, der så ud, som om den kunne give efter når som helst, var filmens midtpunkt.
Med langt, pjusket hår og en ubekymret tilstedeværelse spillede Bardot ikke bare skuespil – hun omskrev reglerne for, hvordan kvinder kunne ses på skærmen.
Filmen sørgede for at vise hende i harmoni med havet og solen, men lad os være ærlige: Det var hendes krop, kameraet elskede. Filmen indrammede hende i klassisk pin-up-stil, men Bardot var ikke bare eye candy, hun blev den første skuespillerinde, der centrerede en bikini i en hovedrolle og gav den en narrativ fortælling.
Hun var ikke den første kvinde, der gik i bikini, men Bardot var den første, der gjorde bikinien ikonisk gennem historiefortælling, og filmens gennemslagskraft i USA gav hende øjeblikkelig international berømmelse.
Ursula Andress’ hvide bikini fra ‘Dr. No’ (1962) blev et øjeblikkeligt ikon, fordi den kombinerede sexappeal, styrke og filmisk effekt på en måde, som publikum ikke havde set før.
Da hun dukkede op af havet med en kniv på hoften, var Andress ikke bare en fryd for øjet – hun var stærk, selvsikker og uforglemmelig. Øjeblikket definerede hende som den ultimative Bond-pige og cementerede bikinien som et symbol på dristig kvindelighed i popkulturen.
I 1970’erne var bikinien overalt. Badedragterne blev endnu mere afslørende, og string-bikinier og underdele i g-streng-stil gjorde deres indtog. Mænds badebukser skrumpede også ind, da det tidlige 20. århundredes “blufærdighed” hørte fortiden til.
Badedragter i dag: Kropspositivitet og mangfoldighed
Spol frem til det 21. århundrede, og badetøj handler ikke længere kun om at overholde samfundets normer. Markedet for badetøj er eksploderet i en verden af valgmuligheder.
Fra beskedne one-pieces til string-bikinier og vovede g-strenge – der er noget for enhver smag. Desuden har samtalen om kropstyper udviklet sig markant. I dag handler det om komfort, selvtillid og kropspositivitet, og folk i alle former, størrelser og baggrunde udtrykker sig frit på stranden eller ved poolen.
Borte er de dage, hvor man regulerede “anstændigt” badetøj. Nu handler det om personlige valg og selvudfoldelse. Uanset om det er en heldækkende badedragt eller den mest afslørende bikini, så afspejler USA’s ændrede syn på blufærdighed et meget mere inkluderende og accepterende samfund.
Det, der startede som en kamp for blufærdighed, har udviklet sig til en fejring af mangfoldighed, individualitet og frihed. Så næste gang du tager på stranden, så husk: Det handler ikke kun om badedragten – det handler om den rejse til selvudfoldelse, som den repræsenterer.
LÆS MERE:
- Hendes billede iført bikini på stranden bliver delt af tusinder – når kameraet zoomer ud, forstår vi hvorfor
- Yasmine Bleeth droppede sin røde badedragt og forsvandt – i årevis gemte hun på et stort mørke