I 2006 rystede en opsigtsvækkende historie verden. En 62-årig børnepsykolog var netop blevet mor, og var nu officielt den ældste kvinde i England til at føde et barn.
Hendes historie udløste voldsom debat. Var det et videnskabeligt gennembrud eller et uansvarligt sats? Kritiske røster og støtter stod stejlt overfor hinanden, men én ting var sikkert, hendes historie var usædvanlig.
Nu, flere år senere, er der dukket en hjerteskærende opdatering op… og det er nyheden, som ingen ønskede at høre.
Tilbage i 2006 var medierne oversvømmet af billeder af en 62-årig kvinde, der kærligt holdt en nyfødt baby i armene. Hun lignede en helt almindelig bedstemor, men overskrifterne fortalte en anden historie. Dr. Patricia Rashbrook, en anerkendt børnepsykolog, var netop blevet mor og skrev sig ind i historiebøgerne som den ældste kvinde i England til at føde et barn.
Men var det et mirakel skabt af moderne medicin eller et bevidst opgør med naturens grænser?
En kontroversiel graviditet
Patricia og hendes mand, John Farrant, fra Lewes i East Sussex, havde i lang tid ønsket sig et fælles barn. Selvom Patricia allerede havde tre voksne børn fra et tidligere ægteskab, følte hun og John, at der manglede noget.
”Fra det øjeblik jeg mødte John, føltes det, som om der var et baby-formet tomrum imellem os,” fortalte Patricia.
Selvom de begge nærmede sig pensionsalderen, følte de sig stadig energiske nok til at tage sig af et lille barn. Men de traditionelle fertilitetsklinikker i England afviste dem, da de fleste nægter at behandle kvinder over 55 år.
Fast besluttede opsøgte de derfor den italienske fertilitetsekspert professor Severino Antinori, en kontroversiel skikkelse kendt for at hjælpe postmenopausale kvinder med at blive gravide.
Efter fire mislykkede IVF-forsøg i Italien vendte parret blikket mod Rusland, hvor Patricia gennemgik endnu en behandling. Denne gang med en donors æg. Behandlingen var alt andet end billig. Patricia betalte angiveligt 83.000 danske kroner for den teoretiske mulighed for at blive mor igen. Og denne gang lykkedes det.
Den 5. juli 2006 fødte Patricia en sund lille dreng, Jude, ved kejsersnit. Da hun og John tog imod deres søn, spillede Elgar’s Salut d’Amour i baggrunden. Det var det samme stykke musik, der blev spillet til deres bryllup.
”Vi ville aldrig have gennemført det, hvis vi ikke troede på, at vi kunne blive gode forældre,” understregede Patricia.
For John var øjeblikket overvældende.
”Jeg blev ramt af hans skønhed i miniature, hans fuldkommenhed,” husker han. ”Inden fødslen troede jeg, at jeg ville græde ustyrligt – jeg havde medbragt lommetørklæder nok – men da jeg så ham for første gang, blev jeg bare målløs. Jeg tænkte: ‘Her er han, efter al den ventetid, og nu skal vi være sammen for evigt, for jeg er hans far.’”
Fik hård kritik
I dag er det blevet langt mere accepteret at få børn senere i livet. Men tilbage i 2006 var mange ikke klar til en historie som Patricias.
Reaktionen var hård og kontant. Kritikerne dømte hendes beslutning om at blive mor som 62-årig skarpt, og flere mente, at hun som børnepsykiater burde have vidst bedre.
Nogle kaldte hendes valg for “uværdigt” og ligefrem “absurd”.
Jon Gaunt skrev i The Sun uden omsvøb:
”Nyheden om, at den egoistiske 62-årige Patricia Rashbrook har ‘født’ en lille dreng, gør mig decideret dårlig.”
Karren Brady i Birmingham Mail afviste hele idéen og sammenlignede hende med aldrende rockstjerner, der får børn sent i livet:
”Jeg ved godt, at der findes rynkede gamle rockere som Michael Douglas, Rod Stewart og Mick Jagger, der er fædre til små børn, men det er, fordi de kan. Kvinder i samme alder kan ikke. Eller bør ikke.”
Josephine Quintavalle fra lobbygruppen Comment on Reproductive Ethics kritiserede også parrets beslutning:
“Det vil være svært at finde nogle i dette land, der synes, det er en god idé, og jeg mener bestemt ikke, det er et eksempel, man bør følge.”
Se et billede af Patricia med sin søn ved at klikke her.
Selv Patricias egen kusine, Valerie Rashbrook, havde svært ved at forstå hendes beslutning.
”Jeg er på samme alder som Patricia, og når jeg passer mine børnebørn, er jeg udmattet efter 10 minutter, de laver jo ballade konstant… Jeg forstår virkelig ikke, hvordan hun skal kunne klare at tage sig af en nyfødt,” sagde hun til aviserne.
Samtidig valgte forfatter og kommentator A.N. Wilson i London Evening Standard en helt anden vinkel og pegede på hykleriet i den voldsomme reaktion:
”Kvinder i 60’erne er i dag ofte sunde og i god form og faktisk rigtig gode omsorgspersoner for børn. Hvorfor al den forargelse over påstået egoisme? Skyldes det måske, at synet af en velfungerende, smuk kvinde, der er lykkelig, gør andre mennesker misundelige?”
En kærlighed, der trodsede alle odds
For Patricia og John handlede det aldrig om at bryde rekorder eller skabe røre. Det handlede om kærlighed.
John, som arbejdede som konsulent, havde aldrig haft børn, før han mødte Patricia. Han beskrev faderskabet som en livsforandrende oplevelse, han aldrig havde troet mulig.
”Allerede på vores første date for otte år siden kunne Patti se, at jeg bar på en sorg over ikke at have børn. Jeg husker, at hun sagde: ‘Du ville have været en fantastisk far,’ og jeg fik tårer i øjnene. Nu græder jeg igen, men af glæde. På mirakuløs vis er jeg blevet far.”
Efter fødslen stod journalister og fotografer klar udenfor parrets hjem for at få et glimt af den nybagte mor og hendes barn. Og til sidst fik de, hvad de kom for.
Da Patricia var 64 år, gik hun rundt i gaderne i Lewes, East Sussex, med sin lille søn Jude, som dengang var 20 måneder gammel. Hun bar ham i en slynge tæt ind til kroppen, og det billede vakte stadig debat.
Patricias svar på kritikken
Patricia var klar over, at hendes alder skabte bekymring, og forsikrede offentligheden om, at deres søn altid ville være i gode hænder.
”Vi er begge meget sunde og raske, og jeg har altid følt mig og set mig selv som ung. Desuden har vi yngre venner med børn, som har sagt ja til at være reserveforældre, hvis der skulle ske os noget.”
I en fælles udtalelse sagde parret:
”Vi vil understrege, at dette ikke har været en beslutning, vi har taget let eller uden mod. Der er lagt meget tanke og planlægning i at sikre barnets trivsel både nu og i fremtiden, medicinsk, socialt og økonomisk.”
På trods af kritikken stod Patricia fast. Ikke alle forstod hendes valg, men hun nægtede at lade andres holdninger definere hende. Hun troede på sin evne til at være en kærlig mor og på, at alder aldrig burde være en hindring for at stifte familie.
Ifølge venner støttede Patricias voksne børn hendes beslutning, og hjemmet i East Sussex var fyldt med lyden af latter fra deres lille dreng.
Den triste opdatering om Patricia Rashbrook
Det er nu 19 år siden, at Patricia Rashbrook og John Farrant skabte overskrifter verden over. Siden da er meget ændret. Sønnen Jude er i dag en ung mand og bor ifølge flere kilder stadig i Lewes, East Sussex.
Familien trak sig tilbage fra offentligheden kort efter 2006 og gav ingen interviews derefter. Patricia er i dag omkring 76 år gammel, men desværre er hendes mand og Judes far gået bort.
John Farrant døde i 2021, som det fremgår af hans dødsannonce.
Vennen Christopher Whittick mindedes John med stor varme, især hans akademiske bidrag og engagement som lokalhistoriker i Sussex, hvor han skrev mange artikler om områdets betydningsfulde personer.
Men Whittick nævnte også en anden side af John:
”I 2007, med fødslen af sin søn Jude, ændrede Johns liv sig markant og på en glædelig måde. Faderskabet blev føjet til hans mange evner, og jeg har på fornemmelsen, at det gav ham mere glæde og tilfredsstillelse end nogen af hans tidligere præstationer.”
Patricia Rashbrook vil for altid være en af de mest omdiskuterede historier i fertilitetsbehandlingens historie.
Beviste hun, at alder aldrig bør være en hindring for at blive forælder? Eller blev der overskredet en etisk grænse, der burde have været respekteret?
Del gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.
