Foto: Shutterstock

Carlsberg tilbagekalder øl: Kan forårsage skader på mundhule og tænder

Carlsberg tilbagekalder lige nu Carlsberg pilsner, der er solgt i hele landet. Der er risiko for glaspartikler i øllet.

Hvis du har planer om at nyde en kold fyraftensøl i dag, bør du lige tjekke din øl en ekstra gang. Carlsberg tilbagekalder lige nu Carlsberg pilsner, da der er risiko for glaspartikler og rester af etikette-papir i øllet. Det oplyser Fødevarerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Glaspartiklerne kan forårsage skader på tænder, mundhule og svælg ved indtagelse.

Det drejer sig om Carlsberg Pilsner med 300 ml, som er produceret enten den 15. eller 16. oktober 2018, og senest skal anvendes enten den 12. eller 13. juli 2019.
EAN stregkoden er 57007007.
Lot nummer: Batch DK01C80097

De er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.

Nu hjælpes vi ad med at dele denne advarsel, så ingen kommer noget til!