Den amerikanske læge Mary Newport har i de seneste år vakt en del opsigt i videnskabelige kredse. Årsagen? Hun er fortaler for at bruge kokosolie som et hemmeligt våben mod Alzheimers. Og hvis hun har ret, kan det revolutionere behandlingen af hjernesygdomme.
Doktor Mary Newport har Alzheimers tæt på livet, eftersom hendes mand, Steve, blev ramt af sygdommen for 15 år siden. Hun beskriver, hvordan symptomerne kom gradvist.
Nogle gange fandt hun husholdningsredskaber i de forkerte skabe, og det forekom, at Steve glemte hvordan man åbnede køleskabet. Når Mary ventede på et opkald og spurgte, om nogen havde ringet, kunne Steve ikke huske, om han havde snakket i telefon med nogen.
Steve begyndte at tage medicin for at forsinke sygdomsforløbet, men Mary beskriver bivirkningerne som “forfærdelige”. Steve blev meget deprimeret og modløs af at tage pillerne. Fysisk var han stadig i topform. Han arbejdede hele dagen i sin have, men var stadig trist og følte sig nedtrykt.
Mary blev mere og mere desperat. Hun læste flere undersøgelser omkring Alzheimers, og fandt noget, som hun syntes var interessant. Hun begyndte primært at interessere sig i forskning omkring mellemkædede triglycerider (en fedttype), som i leveren bliver omdannet til ketonstoffer. Ketonstofferne hjælper hjernen med at producere energi, hvilket er særligt vigtigt i forhold til Alzheimers udvikling, hvor forsyningen af glukose er begrænset til bestemte dele af hjernen.
Eftersom kokos var den mellemkædede triglycerid, der var lettest at få fat på, og fordi hun følte, at hun ikke havde noget at tabe ved at teste dette, begyndte hun at give sin mand kokosolie. Hun eksperimenterede og gav Steve to spiseskefulde kokosolie, en om morgenen og om aftenen.
Allerede efter 60 dage kunne Mary mærke, at hendes mand havde det meget bedre. Steve tænkte mærkbart klarere, blev mere snakkesalig, og havde lettere ved at grine/smile. Et år senere var han som en ny person. Selvom han nogle gange glemte ord, så begyndte han at genkende personer, som han tidligere ikke kunne huske. Han blev bedre til at koncentrere sig, var mere opmærksom og havde en følelse af, at han kunne begynde at leve normalt igen.
Tre tegninger af parrets ur viser, at noget havde ændret sig.
“Lige nu er vi bare glade for de fremskridt, som Steve gør. Og hvis man virkelig kan bremse Alzheimer med kokosolie, så er hvert enkelte gram det værd”, forklarede Mary.
Mary udførte et casestudie på sin mand, og præsenterede sine resultater. Debatten blussede op, og mange afprøvede kokosolie på deres kære, der led af Alzheimers. Overraskende mange opdagede også, at det faktisk hjalp, og det startede også en diskussion omkring, hvordan kost påvirker hjernesygdomme.
Selvom der er brug for mere forskning på området, så viste Mary, at kokosolie er et stof, som kan bruges i forbindelse med bekæmpelse af Alzheimers. Steves positive erfaringer med kokosolie er ifølge mange forskere dog sjældne, og hans resultater med kokosolie kan muligvis skyldes, at han har været usædvanlig heldig. Det skal dog påpeges, at der ikke er et videnskabeligt bevis for, at kokosolie kan bruges som en kur mod Alzheimers.
Men fordi Steve brugte kokosolie, viste han tegn på forbedring, og Mary er overbevist om, at det kan hjælpe bestemte personer med Alzheimers.
Desværre døde Steve i januar 2016, men fordi de prøvede et nyt middel, fik parret mange værdifulde år sammen. Nedenfor kan du se mere om parrets historie.
Jeg siger ikke, at dette virker for alle, da jeg ikke har et medicinsk belæg for det, og man skal altid være kritisk, når man læser om “mirakelkure”. Men jeg synes stadig Marys og Steves historie er værd at fremhæve, fordi den viser, at forskerne måske ikke altid ved, hvad der er rigtigt for dig og dine pårørende.
Synes gerne om Newsner for flere af den slags artikler.
