Forskning: Champagne kan forbedre hukommelsen og hjælpe med at bekæmpe demens.

Champagne er ikke blot lækkert at drikke, det kan også have en positiv effekt på hukommelsen. Forskning viser, at den boblende drik indeholder fenoler, der modvirker aldersrelaterede hukommelsesproblemer, som for eksempel demens.

I forbindelse med et forskningsprojekt fra University of Reading har man undersøgt, hvordan champagne påvirker hukommelsen. Her har man fundet ud af, at champagne indeholder fenoler, der stimulerer hjernens signaler, der i sidste ende kan hjælpe os med at huske bedre. Fenoler kan modvirke aldersrelaterede hukommelsesproblemer, såsom demens.

Hvis man sammenligner med hvidvin, så indeholder champagne en større mængde fenoler. Ifølge forskerne bør man drikke et til tre glas champagne om ugen, hvis man ønsker at opnå en bedre hukommelse som følge af fenolindholdet i champagnen.

“Disse spændende resultater viser for første gang, at et moderat forbrug af champagne har potentiale til at påvirke kognitive funktioner, såsom hukommelsen”, fortæller professor Jeremy Spencer.

Fotokilde: Wikipedia

Man skal dog ikke overforbruge alkohol. Hvilken effekt champagneindtag har på leveren og nyrerne svarer forskningsprojektet ikke på. Men University of Reading har i forbindelse med tidligere forskningsrapporter vist, at to glas champagne kan have en positiv indvirkning på hjertet og blodcirkulationen. Dette kan i sidste ende mindske risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde.

 

Udgivet af Newsner. Følg os på Facebook.

 

Læs mere om...