Glædelig nyhed til alle øl-elskere: Nu kommer isen som smager af øl

Thisted Bryghus har sammen med Premier Is forenet smagen af øl med is. Præcis som øl smager isen frisk og aromatisk, hvilket skyldes, at man har taget ekstrakt fra gran og fyr.

– Vi har sammen udviklet og testet ideen gennem nogen tid, og vi er nu så langt, at vi godt tør love, at Danmark får en velsmagende øl-is på markedet til efteråret, siger Christian Brink fra Premier Is til Nordjyske.

Bliver man fuld af øl-is?

I weekenden er der premiere på isen, som skal serveres til Danske Ølentusiasters Ølfestival i København. Inden længe vil den dog også ligge i en fryser nær dig, og til alle, der spekulerer: Man kan roligt køre bil, når man har spist den. Den er nemlig alkoholfri.

Foto: Shutterstock

Del gerne denne friske nyhed med andre, som aldrig ville takke nej til en øl. 

Exit mobile version