Symptomer på type 2 diabetes

Mange danskere lever med type 2-diabetes uden at vide det. Her er nogle symptomer, det kan være godt at holde øje med – og hvornår det er tid til at kontakte lægen.

Ifølge Sundhed.dk skønnes det, at cirka 100.000 danskere lever med type 2-diabetes uden at vide det. Det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis sygdommen ikke bliver opdaget og behandlet i tide.

Der findes forskellige typer diabetes, men fælles for dem er, at de forårsager for højt blodsukker. I Danmark har omkring 5% af befolkningen diabetes, og 90% af disse har type 2-diabetes.

Symptomer på type 2-diabetes

Sygdommen udvikler sig ofte langsomt, og det kan derfor være svært at opdage symptomerne i starten. Men her er nogle typiske tegn:

  • Du føler dig træt og energiforladt
  • Du bliver mere tørstig end normalt
  • Du skal tisse oftere og i større mængder
  • Du oplever sløret syn
  • Du får kløe omkring kønsdelene

En andet symptom kan være ændringer i huden – fx mørke, fløjlsagtige pletter (acanthosis nigricans) omkring hals eller armhuler. Ifølge hudspecialister kan dette være et tidligt tegn på insulinresistens, som ubehandlet kan føre til diabetes.

Hines Dermatology skriver følgende: “De fleste personer med acanthosis nigricans har insulinresistens, hvilket kan føre til diabetes, hvis det ikke behandles. Høje insulinniveauer menes at føre til, at huden bliver mørkere.”

Den gode nyhed er, at hvis man får stillet diagnosen i tide og lægger livsstilen om, kan symptomerne mindskes – og i nogle tilfælde helt forsvinde. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen, hvis du har mistanke om diabetes.

 

Læs mere om...