Birthe Kjær - Læs alt det nyeste om Birthe Kjær hos Newsner

Birthe Kjær

Birthe Kjær er en dansk sangerinde, der fik sin debut i 1968, da Johnny Reimar opdagede hende på en danserestaurant og herefter tilbød hende en pladekontrakt.
Birthe Kjærs første single var "Arrivederci Franz", og det udløste hendes store gennembrud, da sangen strøg helt i top på Dansktoppen.

Herefter fulgte en perlerække af hits som 'Sommer og sol', 'Tennessee Waltz' og 'Pas på den knaldrøde gummibåd'. Desuden blev Birthe Kjær også folkeeje, da hun i 1989 stillede op i Melodi Grand Prix med sangen 'Vi maler byen rød'.

Desuden har sangerinden også flere gange været vært for Melodi Grand Prix - eksempelvis var hun i 1990 vært sammen med Dario Campeotto, siden med Jarl Friis-Mikkelsen og Felix Smith.

Birthe Kjær fik blodprop

Birthe Kjær er også kendt for en lang række revy- og teaterroller, og hun debuterede i sin første revy tilbage i 1972. Siden har hun også medvirket i Cirkusrevyen.

I 2005 medvirkede hun desuden i Vild med dans men måtte desværre udgå af programmet før tid, da hun blev ramt af en blodprop i hjertet. Efter at have fået en ballonudvidelse blev Birthe Kjær siden indlagt til observation men har klaret sig igennem operationen uden mén.

Den 9. januar 2024 blev Birthe Kjær udnævnt som ridder af Dannebrog. Privat har hun aldrig været gift men har haft en række kortere forhold i sit liv blandt andre med kapelmester Helmer Olsen, koncertarrangør Knud Thorbjørnsen og forretningsmand Fritz Schur.

Birthe Kjær fik åbenbaring

I 1999 tog hun et sabbatår, hvor hun arbejdede som frivillig på et børnehjem i Thailand, hvor hun knyttede særlige bånd til en lille dreng, der siden blev adopteret til Danmark.

– Bagefter kunne jeg godt se, at jeg selv burde have haft børn. At det nok var en fejl, at jeg aldrig blev mor, har hun siden skrevet i bogen 'Længe leve livet'.