Gift ved første blik er et dansk realityshow, der fik premiere tilbage i 2013. Det er et unikt TV-koncept, hvor det går ud på at matche en række singler ud fra en række ekspertvurderinger.
Det sker altså med hjælp fra en præst, en antropolog og to psykologer, at parrene bliver dannet.
Herefter bliver de gift uden at kende hinanden først og skal derefter forsøger at få et forhold ud af matchet. Undervejs tager parrene på bryllupsrejse, bor sammen og skal også på en fælles getaway med de andre par i programmet.
Succes eller fiasko?
Programmet, der sendes på DR1, har været en stor succes blandt seerne og især blevet kendt for dets unikke indblik ind i danske singlers forsøg på at finde kærligheden.
Undervejs har der dog været en del af TV-ægteskaberne, som er resulteret i skilsmisser før tid, mens der er knapt så mange af parrene igennem programmets sæsoner, der har formået at blive sammen.
Derfor har programmet også været en genstand for en del kritik omkring, hvorvidt konceptet egentlig er en succes eller blot god TV-underholdning.
Skilsmisser og succeser
Mest kendt er nok Michael og Kathrine, der blev matchet op i tilbage i 2018. I dag er de forblevet gift og har også fået en datter sammen og venter nu endnu et barn.
Desuden er også Michael og Jeanette fra sæson 9, Vanessa og Stefan fra sæson 5 (er dog siden blevet skilt), Line og Michael fra sæson 3 og Randi Niels fra sæson 3 forblevet sammen.
Men TV-programmet har også resulteret i flere fadæser, hvor parrene bliver skilt før tid. Derfor har holdet bag over de seneste sæsoner justeret konceptet, så de blandt andet ikke skal sove sammen på bryllupsnatten.
Det har nemlig gennem årene vist sig at være lidt af en udfordring, når parrene lidt for hurtigt blive intime, efter de har mødt hinanden.
Koncept er solgt
Programmet er blevet solgt til en række lande som Australien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Finland, Holland og USA.