Foto: Shutterstock

7 fantastiske måder at bruge opvasketabs på i dit hjem

En vaskemaskine er en vidunderlig opfindelse. I stedet for at stå hver aften og vaske op, kan du nøjes med at sætte dine beskidte tallerkener og bestik ned i maskinen og sætte den i gang, når maskinen er fuld. Dermed slipper du ikke bare for en sur pligt dagligt, men du får mere tid, som du kan bruge på at være sammen med familien, en fritidsaktivitet, ordne andre ting i dit hjemme eller hvad du nu end har lyst til. Det er skønt!

Med opvaskemaskinen følger opvasketabs, men hvis du tror, at de kun kan bruge i maskinen, så tro om igen. De kan nemlig bruges til mange ting i hjemmet.

Bare se listen her nedenunder:

Rens dit badekar

Hvis du er den heldige indehaver af et badekar, så ved du også, hvor fantastisk det kan være at komme hjem og nyde et boblebad efter en lang dag.

Desværre kræver det en del vedligeholdelse og rengøring for at holde det skinnende, men her kan en opvasketab blive din nye bedste ven!

Det du skal gøre for efter sigende at få dit badekar skinnende rent igen – tricket her skulle faktisk også fungere på en jacuzzi – er, at putte en opvasketablet i et badekar fyldt med varmt vand.

Lad det lige virke et øjeblik, og så er det bare i gang med at skrubbe. Du kan bruge en svamp, men sørg for at sikre, at dit badekar kan holde til den genstand, som du bruger til at skrubbe med.

Hvis du bruger tricket på en jacuzzi, skulle det faktisk være endnu nemmere. Så skal du bare tænde for boblerne og de skulle klare det meste af arbejdet.

Rengør toilettet

Badekaret er ikke det eneste sted på badeværelset, hvor den lille tablet skulle være guld værd. Den kan faktisk også bruges på toilettet.

Put en enkelt opvasketablet ned i toilettet og lad den blive opløst. Når det er sket, gælder det om at finde gummihandskerne frem og skrubbe toilettet.

Fjern blyantstreger og kradsemærker fra gulve og vægge

Hvis du har børn i hjemmet, så ved du, at hvide vægge ikke altid forbliver hvide, men skulle heldigvis være hjælp at hente. Blander du en opvasketablet med 3,7 liter varmt vand, har du efter sigende mulighed for at komme af med de grimme blyantstreger og uønskede kradsemærker.

Ifølge Wondermomwannabe skal du derudover bare bruge en svamp til stille og roligt at vaske det ramte område.

Gør bradepanden ren

Når man har lavet noget i ovnen, kan man være uheldig, at der er faldet madrester af på bradepanden. De kan være svære at få af – også selvom du lægger bradepanden i blød i varmt vand. Men også her skulle en opvasketablet hjælpe.

Opskriften er simpel: Fyld bradepanden med varmt vand og læg en tablet i. Herefter skal du lade det sidde natten over. Næste dag vil blandingen have opløst resterne, og den skulle være meget nemmere at gøre ren.

Rens din skraldespand

Skraldespanden er et sted i dit køkken, som hurtigt kan blive beskidt og komme til at lugte, men her skulle den lille hvide firkant også være brugbar – i hvert fald hvis du bruger en spand eller beholder uden hul.

Fyld den med varmt vand og smid en tablet i. Lad det virke i en halv time og skyl efter.

Rengør havemøbler

Havemøbler trænger hurtigt til en kærlig omgang, fordi de står ude i regn og sol hele sommeren.

Hvis du opløser en opvasketablet i en spand varm vand, har du ifølge Wondermomwannabe en perfekt blanding til at fjerne snavs, mug og pollen fra dine havemøbler.

Rens din indkørsel

Et andet sted du kan bruge en opvasketab udenfor, er i din indkørsel. Lav en tyk blanding af opvasketablet og vand, smid det på oliepletterne fra din bil.

Lad det herefter virke i 5 minutter og spul det efterfølgende væk med en haveslange.

De her tricks lyder som noget, der straks skal prøves. Del gerne med dine venner – de kommer til at takke dig!

Kilde: Wondermomwannabe

 

Læs mere om...