8 ting som begynder at ske i din krop når du spiser honning

Vi mennesker har altid forsøgt at finde den perfekte fødevare, der, ligesom en magisk pille, kan holde vores krop i form – men også smage godt!

Men vi behøver faktisk ikke opfinde nogen mirakeltablet, for nogle gange er det nok at lede i naturens eget apotek.

Honning er et godt eksempel på dette! Det er kendt for at have en række sunde egenskaber, men det er ikke alle, som har styr på, hvordan honning kan hjælpe kroppen til at hele og få det bedre.

Og efter at have læst dette, kommer du og dine venner måske til at spise en skefuld honning noget oftere.

Her er 8 ting, som sker i kroppen, hvis du begynder at spise honning hver dag:

1. Gør underværker for huden

Honning indeholder antioxidanter, vitaminer og proteiner, som ved regelmæssigt indtag kan rense kroppen fra forskellige gifter.

Desuden forbedrer honningens antibakterielle egenskaber vilkårene for, at din hud har det godt.

Mange laver eksempelvis honningmasker og oplever, hvor godt det fungerer. Honningens egenskaber kan gøre huden frisk og give en fin glød, ligesom honningen også virker beroligende.

2. Kom i form med honning

Hvis du bærer på nogle ekstra kilo, plejer de fleste læger og eksperter at anbefale, at du bringer dit sukkerindtag ned.

Honning er et meget godt kompliment som sødemiddel, eftersom det holder blodsukkeret jævnt og kan hjælpe dig med at gå ned i vægt. Honning indeholder nemlig vitamin B6, C-vitamin, jern, kalcium, natrium, zink, kalium og fosfor, mineraler og vitaminer, som er kendt for at speede stofskiftet op.

Studier har også vist, at kost med honning kan mindske risikoen for hjerte- og karsygdomme hos overvægtige personer.

3. Gode mineraler

Honning har ingen kolesterol. Tværtimod: dets mineraler og vitaminer kan bidrage til at mindske niveauerne af “dårligt” kolesterol, skriver BBC, som henviser til studier på blandt andet University of Illinois.

Et dagligt indtag af honning har desuden gavnlig effekt på niveauet af antioxidantforbindelser i kroppen, hvilket også menes at bekæmpe kolesterol.

4. Mindsker risikoen for hjertesygdomme

Forskning viser, at antioxidanterne, som findes i honning, kan forhindre arterier i at forkalke – og dermed bekæmpe en række hjerterelaterede sygdomme.

I et studie skulle 25 mænd mellem 18 og 68 drikke en blanding af 4 spsk honning i et glas vand. Det viste sig, at det forbedrede niveauerne af antioxidanter i deres blod, skriver Daily Mail.

5. Hjernen elsker honning

At spise honning lader til at kunne bekæmpe stress – men vidste du, at det også kan booste hukommelsen?

Et studie fra 2011 viste, at kvinder i overgangsalderen, som fik 1 spsk honning om dagen, fik bedre hukommelse.

Honning har også en evne til at hjælpe kroppen med at absorbere kalcium, hvilket har en gavnlig effekt på hjernens funktion, ifølge forskeren Matthew Brennecke.

6. Sov godt!

Honning kan hjælpe dig, som har svært ved at sove. I lighed med sukker kan honning forårsage en forøgelse af insulin i kroppen, som så udløser serotonin: en signalsubstans der forbedrer humøret og giver en lykkefølelse.

“Kroppen omdanner serotonin til melatonin, en kemisk forbindelse som regulerer længden og kvaliteten af søvnen,” ifølge Rene Ficek, ledende ekspert ved Seattle Sutton Healthy Eating.

7. Honning er godt for maven

Honning har antibakterielle egenskaber, og derfor anbefaler mange at spise en ske med manukahonning på tom mave.

Dette enkle ritual kan hjælpe til at forebygge forskellige sygdomme, som er forbundet med mave-tarmkanalen, ifølge flere studier. Når honningen passerer gennem maven, kan den modvirke bakterier og hele de små sår i slimhinden, mener forskerne.

8. Varm mælk + honning!

En del plejer ikke at tro mig, når jeg siger, at et glas varmt mælk med honning hjælper mig til at falde lettere i søvn.

Men hvis du ikke tror på mig – så tro da på forskerne.

Et hollandsk studie viste, at netop varm mælk virker beroligende og fungerer mod søvnproblemer. Honning kan spille en vigtig rolle i huskuren med varm mælk – for før aminosyren tryptophan i mælken kan virke, har det brug for lidt hjælp af insulin. Det skabes i kroppen, når vi spiser noget sødt, og derfor passer en teske honning perfekt i mælken.

Bonus-tip: Honning med hvidløg

Hvidløg er et andet kraftfuldt naturlægemiddel med stærke antiseptiske og helende egenskaber. Så hvorfor ikke blande disse to superingredienser?

Både honning og hvidløg er gode til at booste immunforsvaret, og derfor passer denne huskur ekstra godt i disse forkølelsestider!

Du skal bruge følgende ingredienser:

  • 3-4 hvidløgsfed
  • En kop rå honning
  • En lille beholder med låg

Læg hvidløgsfed i beholderen og hæld honning over dem. Sæt låg på beholderen og lad blandingen trække i et par dage. Spis en skefuld hver dag på tom mave og du kommer forhåbentlig til at mærke, hvordan kroppen og hovedet får det bedre efter nogle dage!

Vær ikke grådig nu, del gerne denne artikel videre på Facebook til alle dine venner.

Forhåbentlig kan flere lære, hvor nyttigt det er med honning!