Bør man børste tænder før eller efter morgenmaden? Få tandlægens svar her

Er du typen, der vil vaske morgenånden væk, så snart dynen er smidt væk, og du har rejst dig fra sengen?

Eller kan tandrensningen godt vente til, du har tilberedt og spist din morgenmad?

Mange har måske undret sig over og sågar diskuteret, hvorvidt det ene eller det andet er det mest rigtige – og vi har fundet svaret til dig her – selvom det måske ikke er helt ligetil.

Foto: Shutterstock

Ifølge tandlægerne hos Valby Tand – tandlægerne ved Valby station, er det en lidt teoretisk diskussion, men de ser en fordel i at have rene tænder inden det tidspunkt, man indtager et sukkerholdigt måltid på – som for eksempel morgenmad.

Det vil altså sige, at det er fint at børste tænderne inden morgenmaden – også selvom nogle foretrækker at fjerne madresterne og altså børste tænderne efter morgenmaden.

Men hvis man er typen, der ikke har lyst til at afsløre, at man har fået æg med bacon til morgenmad, er der heller ikke noget galt i at børste tænderne endnu engang efter morgenmaden – tværtimod.

– Det har faktisk også værdi. Bakterier skal nemlig danne et tykt lag, før de kan gøre skade, så samlet set handler det om at forstyrre bakteriernes dannelse af dette lag på tændernes overflade hen over alle døgnets vågne timer, skriver Valby Tand på deres egen hjemmeside.

Foto: Shutterstock

Derfor er opfordringen fra tandlægen klar:

– Så børst lige når du vil – og brug fluortandpasta.

Hvad tænker du om dette? Plejer du at børste tænder før eller efter din morgenmad? Del gerne dit svar med os i kommentarfeltet på Facebook.