Strikker du for at skabe flotte kreationer til familien? Eller måske for at lave varme huer og handsker til dig selv i vintertiden? Ligegyldigt hvad din grund til at strikke er, så kan du roligt fortsætte!
For de fleste, som har prøvet at strikke, ved nok, hvor afslappende det kan være. Men ikke alle ved, hvad der rent faktisk sker med kroppen og sindet, når man finder strikkenålene frem og begynder at strikke.
Flere forskningsrapporter viser, at den gamle håndværkskunst er med til at gøre dig gladere. Men her stopper det slet ikke.
Der findes ikke mange, som vil benægte, at strikning stimulerer hjernen. Men at det er godt for dit velbefindende og din hukommelse, er der måske ikke så mange, der ved. Udover at flere forskningsrapporter viser, hvordan strikning modvirker psykiske problemer og stress, så har det det nu vist sig, at det også har en blodtryksdæmpende og muskelafslappende effekt.
Hyldes som lykkepiller
Barbara Hannah Gruffman, forfatter til bestseller bogen The Best of Everything After 50: The Experts’ Guide to Style, Sex, Health, Money and More, har i sin seneste kronik hyldet strikning som hendes nye lykkepille. Ligesom mange af os danskere kan hun slet ikke få nok af at strikke, fordi det beroliger hende og gør hende godt tilpas.
“At sige, at jeg er blevet grebet af det, er en underdrivelse. Du kan strikke, mens du gør ting, du elsker – når du lytter til musik, ser TV, drikker din favoritvin… eller dagdrømmer,” skriver hun i blandt andet i Huffington Post.
Modvirker demens
Barbara Gruffman har desuden gjort sin research og forklarer, hvordan strikning påvirker kroppen og sindet på en lang række måder. En af de mest utrolige, som virkelig er værd at dele, er, at strikning kan modvirke demens og desuden have en positiv effekt på immunsystemet.
Derfor kan man vist roligt sige, at man i alle aldre kan få noget ud af at strikke – ikke mindst når man har nået en vis alder og hjernen skal holdes ekstra godt ved lige.
Personligt elsker jeg at strikke og håber, at mine børn og børnebørn kommer til at ville gøre det samme. Del gerne disse glædelige nyheder med alle du kender!