Når det handler om at opbevare mad og fødevarer i køleskabet, findes der mange holdninger til, hvad der egentlig er det det rigtige.
Nogle ting kan man tro skal stå i køleskabet, når de faktisk slet ikke skal stå koldt, samtidig med, at der er forskel på hvor i køleskabet du bør stille tingene.
En sådan ting er kødfars, som du aldrig bør stille øverst i køleskabet. Her er nogle tips til, hvordan du bruger køleskabet på bedste vis – og også hvordan du ikke skal gøre.
Der er ikke noget mere træls end at være nødt til at smide mad ud. Dels er det ikke godt for pengepungen og dels er det dårligt for miljøet. Jeg har altid levet efter det udgangspunkt, at alt skal bruges, og hvis jeg bemærker, at noget er ved at blive dårligt, forsøger jeg at lave noget af det samme dag.
Opbevar mad rigtigt
Opbevarer man mad på den forkerte måde i køleskabet, bliver det ofte dårligt, og du risikerer at måtte smide det ud. Med et par små enkle tiltag kan du sørge for at forlænge fødevarers liv og desuden spare penge.
1. Tomater
Mange tror måske, at hvis tomater opbevares et køligt sted som i køleskabet, så holder de længere. Men det passer faktisk slet ikke.
Tomater bør du faktisk aldrig opbevare i køleskabet, hvor de mister både næring og smag. I stedet bør du, lige som i butikkerne, opbevare dem ved stuetemperatur for eksempel på køkkenbordet.
2. Æg
Der findes mange måder at opbevare æg på, men det vigtigste er, at du ikke har dem i køleskabets dør.
Da æg er følsomme over for temperaturforskelle, kan de blive dårlige, så sørg for, at de står i den originale bakke på en hylde i køleskabet i stedet. Det kan betyde, at de holder i flere uger længere, end hvad datoen på bakken angiver.
3. Friske krydderurter
Det er sikkert ret almindeligt at stille potten med eksempelvis frisk basilikum i køleskabet. Men det skal du virkelig ikke gøre.
Køleskabet kommer til at ødelægge krydderurterne, og det er derfor betydeligt bedre, at de bliver stående på køkkenbordet.
Vil du alligevel stille dem i køleskabet, så kan du pakke dem ind i køkkenrulle for at absorbere fugten. Læg dem derefter i en plastikpose i grøntsagsskuffen.
4. Mælk
Når du køber mælk kan det først og fremmest være godt at kigge efter så sen en udløbsdato som muligt. Men opbevarer du mælk nær døren i køleskabet, skal du måske genoverveje det.
Mælk skal du nemlig helst opbevare så langt inde i køleskabet som muligt for at maksimere tiden den holder sig frisk.
5. Kødfars
At opbevare kødfars i køleskabet kan være rigtig vanskeligt. Først og fremmest bør du spise det i løbet af et par dage efter du købte det, og om ikke andet kan du altid fryse det ned.
Men hvor skal det stå i køleskabet? Absolut ikke på øverste hylde. Kødfars skal opbevares så koldt som muligt og i de allerfleste køleskabe skulle det være på de nederste hylder. Sørg for, at køleskabet er højst +4 grader.
Kilder: Mitt kök, Viivilla, Svenskt kött
Havde du styr på alle disse ting? Det havde jeg ikke, men nu ved jeg præcis hvad jeg skal gøre!
Del gerne disse smarte tricks videre til dine venner på Facebook, så de også gør det rigtige med deres fødevarer fremover!