Få ting slår en hyggelig grillaften. Nu, hvor det begynder at blive varmere udenfor, er der ofte grillduft uden for mit vindue, og jeg kan ikke vente med at finde min grill frem og invitere venner og familie på et rigtigt festmåltid.
Al ære til gasgrill, men personligt foretrækker jeg kul. Men at åbne poserne med grillkul kan være lidt af en udfordring.
Jeg kan ikke være den eneste, som ofte ødelægger posen, da den nærmest er umulig at åbne. Men fra nu af siger jeg farvel til ødelagte poser – da der findes et super nemt trick til at åbne den korrekt.
Der er mange tydelige tegn på, at foråret er kommet. Blomster begynder at dukke op i det fri, træerne bliver grønnere, og dagene bliver længere.
Grilltrick: Sådan åbner du grillkulsposen
Men det måske allertydeligste tegn på, at folk er klar til foråret er, at grillen bliver fundet frem.
I dag er det populært at bruge en gasgrill. Jeg synes dog, at det er meget herligere med en klassisk kulgrill, især fordi det føles som en tradition at finde grillkulsposen frem, hælde tændvæske på, og se når gløderne tager fart.
Svær at åbne
Men samtidig kan jeg ikke være alene om at have problemer med at åbne grillkulsposen. Det tager tid og kan virkelig gøre en frustreret, og jeg kan dårligt huske en eneste gang, hvor posen faktisk ikke har været helt ødelagt, efter jeg forsøgte at åbne den.
Desuden bliver man meget beskidt og får kul på hænderne og i værste fald kan man endda få det på tøjet.
Men heldigvis er der en super smart måde at åbne grillkulsposen på, som både er hurtig, nem og uden at man behøver at blive beskidt.
Pil snoren ud af løkken
Grillkulsposen skal åbnes med den snor, som allerede sidder på posen, men hvordan gør men så det på den nemmeste måde.
Start med at pille snoren ud af den yderste løkke, og træk derefter i de to ender indad mod posen. Ja, det er faktisk det eneste, du behøver at gøre, for at posen kan åbnes på normal vis.
Fortsæt med at trække, og som magi vil du se, hvor nemt snoren går op.
Nu kan du endelig begynde at grille, uden at være irriteret over, hvor svær posen er at åbne. Et simpelt trick – men hvor er det godt.
Hvis du vil se på video, hvordan det går til, kan du tjekke afspilleren herunder.
Dette trick er virkelig godt at kende, når grillaftenen skal indledes, så fiffigt!