Der skal være plads til alle i trafikken, så vi kan komme sikkert fra A til B.
Men for cyklister findes der desværre mange farer, både når man cykler på landet eller i byen. Lastbiler der svinger til højre, biler i høj fart og uopmærksomme fodgængere er bare nogle af de ting, der kan blive fatale for cyklister.
Parkerede biler er dog ikke noget, man nødvendigvis tænker, er farligt for dem, der kører på cykler. Bilerne holder jo helt stille og det er bare at cykle udenom…
Men faktum er, at parkerede biler står bag mange farlige og svære skader på cyklister, fordi personerne der netop har parkeret bilen skal stige ud af bilen og derfor åbner en bildør. Det kan ske pludseligt foran en cyklist og få alvorlige konsekvenser – både for cyklisten og for personen, der stiger ud af bilen.
I Holland har man fundet en metode, som kan komme ulykkerne til livs.
Nogle gange er de mest simple tricks også de mest effektive. Sådan er det især, når det gælder om at undgå ulykker med bildøre, der åbnes. Lur mig, om du ikke også vil tænke over dette trick, næste gang du parkerer bilen et sted, hvor der kan komme cyklister susende forbi.
Metoden er ikke ny, for den har været kendt i Holland i flere årtier – og derfor har den fået navnet “det hollandske håndtag”.
I al sin enkelthed skal man åbne døren med den hånd, som er længst fra døren, i stedet for at bruge hånden, der er nærmest døren (som de fleste nok gør det herhjemme).
Ved at bruge det hollandske håndtag har du bedre udsyn til den blinde vinkel, og du får lettere ved at spotte cyklister i det, du vil åbne for bildøren. Det gælder både for føreren af bilen såvel som passagerer.
Og for at være helt ærlig er det jo ikke noget stort indgreb i hverdagen, så hvorfor ikke åbne døren på denne måde, hvis det kan øge sikkerheden og være med til at undgå ulykker!
Herunder kan du se instruktionsvideoen for at se fordelene ved den geniale metode:
Det her er slet ikke så dumt. Men hvor længe mon der går, inden vi også tager tricket i brug i Danmark?
Del gerne hvis du vil være med til at sprede tricket, så vi i Danmark kan bruge det og undgå unødvendige ulykker.