Jeanette deler genialt tip til rengøring af fuger

Sæberester, kalk og snavs sætter sig fast, og uanset hvor meget man skrubber, så ser det ikke rigtigt ud, som man gerne vil have det. Men nu deler en husmor et genialt tip til, hvordan du bedst kan komme af med dem.

Ja, vi det kender nok alle sammen. Der er her tale om fugerne i badeværelset, som desværre hurtigt kan blive rigtig triste at se på.

Men nu deler en populær husmor sine bedste råd til, hvordan du får flotte fuger igen. Og det er både nemt og billigt.

51-årige Jeanette Lynge Nielsen har over 100.000 følgere samlet set på sociale medier, hvor hun er kendt for sine praktiske husmors tips og tricks til at gøre rengøringen i hjemmet lidt lettere.

I et interview med Newsner Danmark fortæller hun, hvordan man kan rense fugerne med en simpel hjemmelavet blanding.

– Tricket er, at man skal tage tingene i den rækkefølge, der virker. Hvis man bare begynder at kalkrense, så vil man opleve, at det ikke virker. For når man går i bad, så er der hud-rester, snavs og hår, og det skal man bekæmpe først. Så man skal først rense af, før man kan komme ind til kalkrensingen, forklarer hun til Newsner Danmark.

Den nemme opskrift på ‘pasten’

Jeanettes rensemetode kræver ikke dyre produkter. Du kan lave blandingen derhjemme af ingredienser, du måske allerede har i køkkenet.

Disse ingredienser skal du bruge:

  • ¾ spiseske natron
  • 1-2 teskefulde opvaskemiddel (uden syre)
  • Lidt vand, til det bliver en god paste

Man blander det hele sammen, indtil det har en konsistens, der er nem at arbejde med. Og så er det bare at gå i gang.

– Det er vigtigt ikke at bruge bagepulver, fordi der er kalk i mørtelfuger, og så snart man kommer syrer på, kan man nedbryde det, advarer Jeanette.

Hun understreger, at opvaskemidlet skal være uden syre, og at man ikke skal gå direkte til de stærke kalkmidler uden først at have renset snavs og sæberester væk.

Så næste gang fugerne trænger til en kærlig hånd, kan du med fordel prøve Jeanettes metode – det kunne måske spare dig både tid og frustrationer.

Du kan se, hvordan man skal gøre her:

Husmor deler tips

51-årig Jeanette Lynge Nielsen driver til dagligt flere sociale medie sider, hvor hun deler ud af sine geniale tips og tricks til alt, hvad man kunne drømme om af rengøring i hjemmet.

Det er dog ikke det, hun lever af. For hun går meget op i, at hun selv betaler for de produkter, som hun prøver.

– Jeg køber altid produktet selv og undersøger, om det er noget jeg kan lide. Hvis de har en holdning, som jeg kan lide, så kan jeg godt finde på at samarbejde med dem, forklarer hun til Newsner Danmark og fortsætter:

– Jeg gider ikke aftale en masse aftaler med virksomheder. Jeg har lavet reklamer og kan også finde på at lave det, men så er jeg også meget tydelig med, hvad det er.

Udover de sociale medier har hun også sin egen webshop og hjemmeside, som du kan finde lige her.

Hvad tænker du om dette tip? Del gerne dine erfaringer med os i kommentarfeltet på Facebook, og del også gerne artiklen, så dine venner kan få glæde af tippet.

LÆS MERE: