Vi går lysere tider i møde, og endelig begynder det at blive tid til at finde udendørsmøblerne frem og begynde at plante i haven.
Netop foråret er også den tid på året, hvor inspirationen er ekstra stor, i hvert fald hjemme hos mig. Man har jo siddet inde i mørket i flere måneder, og nu vil man ud i forårssolen og arbejde, pusle og gøre det smukt!
Nu er jeg faldet over sådan et lille tip, som vil være perfekt til altanen eller terrasen i år. Jeg taler om en hjemmelavet blomsterskammel – som hverken er særligt svær at bygge eller tager lang tid at lave.
Se lidt på tippet herunder. Du er meget velkommen til at dele det med dine venner for at inspirere dem til foråret. Så bliver de glade!
Du skal bruge:
5 kg beton
7,5 dl vand
Murerspand
3 rundstokke
Gaffatape
Sådan gør du:
- Vælg en murerspand, som er så tilstrækkeligt stor, at du senere vil kunne opbevare ting på den. Når du har fundet den, så hæld beton ned i den og fyld på med vand. Blandingen skal nå cirka 10 centimeter op i spanden.
- Rør grundigt. Slå så let på spandens sider med begge hænder for at frigøre luft.
- Tryk tre pinde ned i betonen. Fixer dem med gaffatape mod kanterne og lad betonen tørre i cirka 24 timer.
- Fjern tapen og løft så betonskammelen op af spanden.
- Vend, slib overfladen og find din smukkeste blomst. Din hjemmelavede blomsterskammel er nu klar til at gå foråret i møde!
Se videoen her for at se præcis hvad man skal gøre:
Hvis man ikke har en fin buket eller vase at stille frem, kan den jo selvfølgelig også bruges som et lille bord – eller måske til at sidde på?