Sengetøj og lagener er noget, som de fleste er flittige til at vaske. Det er jo let at pille af og smide i vaskemaskinen, og for at være helt ærlig så findes der ikke noget bedre end nyvasket sengetøj, vel?
En beskidt madras er derimod en anden snak. Mange holder sig helt fra at gøre madrassen ren, men desværre bliver den let beskidt, også selvom man er flittig til at vaske sit lagen.
Sved og snavs siver let gennem lagenet og sætter sig i madrassen – og ofte bemærker man det måske slet ikke.
Men et simpelt tip til rengøring med blot 2 ingredienser kan gøre underværker for madrassen!
Det bedste af det hele? Mange har allerede ingredienserne stående derhjemme.
Det skal du bruge:
- 2 dl natron
- 4-5 dråber æterisk olie (eksempelvis lavendelolie)
- 1 stor glaskrukke
- 1 si
- 1 støvsuger
Sådan gør du:
1. Hæld først de 2 ingredienser, natron og æterisk olie, i glaskrukken. Lavendelolie kan anbefales, da det kan virke beroligende og afslappende. Det er jo godt til soveværelset, hvor man skal slappe af og falde i søvn.
2. Sæt låg på krukken og ryst blandingen godt sammen.
3. Strø nu blandingen ud på madrassen ved hjælp af sien.
4. Lad natron virke på madrassen i en times tid. Natron trækker skidt og væske ud af madrassen, så den bliver ren.
5. Støvsug til slut natron op fra madrassen.
Sådan kan du rengøre madrassen – hurtigt og nemt! Prøv det gerne og oplev effekten.
Et bonustip er, at metoden også kan benyttes på sofapuder og andre tekstiler, som er svære at vaske.
Du kan med fordele gentage processen en gang om måneden eller så ofte, som du gider.
Den her metode er jo intet mindre end genial! Del den gerne med dine venner, så de kan sove godt om natten på en ren madras!