En smuk have gør mig glad, fuld af blomster i forskellige farver, planter og fine dekorationer.
Personligt foretrækker jeg tulipaner og pæoner, men de sidstnævnte kan være rigtig svære at holde glade længe.
Derfor synes jeg, at disse smarte tricks er meget nyttige. De kan virke simple, men det er måske præcis de ting, som man ikke altid tænker på.
Man kan nok roligt sige, at pæoner er en af vores absolut mest elskede planter. De bliver til storslåede blomster i masser af farver – og desuden dufter de vidunderligt.
Pæoner i haven
Pæonernes blomstringstid er ikke særlig lang. Men du kan sørge for at have forskellige slags pæoner, som blomstrer på forskellige tidspunkter, for at have en smuk og fin have så længe som muligt.
Samtidig er pæonens blade faktisk meget smukke, og selvom den ikke blomstrer, kan du nyde dens skønhed.
Til at begynde med er det vigtigt, at blomsterne ikke står i direkte sollys. Hvis de skal blomstre så længe som muligt, er det bedst, at de står i halvskygge.
Tricks: Sådan lykkes du med pæoner
Men hvordan skal man gå til værks for at lykkes med at dyrke disse smukke blomster?
Der findes en masse tricks at ty til, for at få så godt et resultat som muligt.
1. Spar på gødningen
Nogle planter og blomster har brug for en masse gødning når de plantes. Men for pæonen gælder dette ikke.
Spar på gødningen efter den har blomstret med enten kogødning eller benmel, som du lægger ned omkring selve planten.
2. Flyt pæonerne
Normalt kan pæoner ikke lide at blive flyttet. Skulle det være sådan, at de er blevet plantet et sted, hvor de ikke trives, kan du naturligvis gøre en undtagelse.
Hvis du skal flytte pæonerne er det bedst at gøre dette om efteråret. De mest følsomme buskpæoner skal du klippe omkring to tredjedele ned, inden du flytter dem. Plant dem derefter ved samme dybde som før.
3. Beskyt fra kulde
Pæoner kan stå i flere generationer, hvis de trives. Når de begynder at blomstre om foråret kan det dog være køligt i luften, og der findes en enkel måde at beskytte dem på.
Dæk de unge skud med gran eller bark, og de får hjælp til at modstå det kolde vejr. Dette kan du gøre allerede sent på efteråret for at forberede dem til vinteren.
4. Beskæring
Lige som når du eventuelt skal flytte pæoner, skal du også beskære dem i sensommeren eller sidst på foråret.
Fjern så de visne stilke. Dette giver de smukke nye skud plads til at vokse og snart kigge frem.
5. Bladsvamp
Pæoner plejer ikke at blive angrebet, men sommetider kan de blive ramt af bladsvamp. Du kan nemt se det, hvis bladene får tørre, brune pletter, men du kan fjerne dem.
Brug kiselpræparat eller brændnældevand og klip de blade af, som er blevet angrebet.
Mange typer
Duftpæon, bonderose, havepæon. Der findes mange forskellige typer af pæoner.
Når du køber en pæon, så sørg for at finde ud af, hvad netop din pæon behøver af særlig behandling.
Kilder: Plantagen, Wexthuset, Leva & Bo
Pæoner er virkelig smukke blomster.
Del gerne den her artikel videre til dine venner på Facebook, som kunne have glæde af disse tips!