Jeg har en klar erindring om, at jeg lagde mærke til et tydeligt ar på min mors arm, da jeg var barn. Det sidder højt oppe, tæt på hendes skulder, og ser ud som en ring af små fordybninger i hendes hud omkring en større fordybning.
Spørg mig ikke, hvorfor det specifikt tiltrak min opmærksomhed for alle de år siden; jeg kan ikke huske det. Jeg husker kun, at det gjorde det, men som det så ofte er tilfældet, glemte jeg ligesom, at det eksisterede i løbet af de følgende år.
Jeg glemte selvfølgelig ikke, at den eksisterede (den er selvfølgelig stadig det samme sted, som den altid har været), men jeg glemte, at jeg på et tidspunkt var fascineret af, hvad der havde forårsaget den. Måske spurgte jeg min mor engang, og hun forklarede det. Men hvis hun gjorde, glemte jeg også det.
Det var, indtil jeg hjalp en ældre kvinde ud af toget en sommer for nogle år siden, og jeg tilfældigvis fik øje på det samme ar på det samme sted som min mors. Min interesse var naturligvis vakt, men da toget var ved at buldre videre til min destination, kunne jeg ikke ligefrem spørge hende om, hvor hendes ar stammede fra.
I stedet ringede jeg til min mor, og hun afslørede, at hun faktisk havde fortalt mig det mere end én gang – min hjerne mente åbenbart ikke, at svaret var vigtigt nok til at fastholde – og at hendes ar var kommet takket være den berømte koppevaccine.
Hvad er kopper?
Kopper er en viral, smitsom sygdom, som engang terroriserede os mennesker. Den forårsager et markant hududslæt og feber, og under de mest voldsomme udbrud i det 20. århundrede dræbte den skønsmæssigt 3 ud af 10 ofre ifølge Centers for Disease Control and Prevention. Mange andre blev vansirede.
Takket være en vellykket, udbredt implementering af koppevaccinen blev virussen erklæret “udryddet”i USA i 1952. Faktisk ophørte koppevaccinen med at være en del af rutinevaccinationerne i 1972.
Indtil begyndelsen af 70’erne blev alle børn dog vaccineret mod kopper, og vaccinationerne efterlod et meget tydeligt spor. Tænk på det som det allerførste vaccinepas, om du vil: et ar, der fortalte alle, at du var blevet succesfuldt vaccineret mod kopper.
Og ja, du gættede det, det er netop det ar, som min mor bærer (ligesom stort set alle andre i hendes aldersgruppe).
Hvorfor gav koppevaccinen ar?
Koppevaccinen forårsagede ar på grund af kroppens helingsproces. Selve vaccinen blev givet på en ret anderledes måde end mange andre vacciner, der gives i dag, ved hjælp af en særlig tospidset nål.
Den person, der gav vaccinen, lavede flere punkteringer i huden (i stedet for kun den ene, man normalt får med nutidens vacciner) for at levere vaccinen til hudens dermis (laget under epidermis eller overhuden i dagligtale).
Virussen i vaccinen gik derefter i gang med at formere sig og fik runde buler til at udvikle sig. Bumpene udviklede sig derefter til vesikler (små, væskefyldte blærer), som med tiden sprang op og blev til skorper.
Resultatet er det berygtede ar, som vi har talt om i denne artikel.
Er du gammel nok til at have et ar efter koppevaccinen? Fortæl os det i kommentarerne!
LÆS MERE:
- Disse 4 symptomer i benene kan være tegn på kræft
- Spis fire dadler om dagen: Naturens slik propfyldt med næringsstoffer
