Professor slår alarm: Sundhedstrend er “den rene gift”

I jagten på et sundere liv prøver mange mennesker gerne et væld af forskelige ingredienser for at forandre kosten til det bedre.

Når det kommer til mad-olie, er kokosolie et populært alternativ og findes efterhånden i de fleste supermarkeder.

Nu har en tysk professor holdt et foredrag, hvor der bliver stillet meget stort spørgsmålstegn ved den populære sundhedstrend.

For øjnene af et utal af studerende og nysgerrige holdt Karin Michels, direktør for Institut for forebyggelse og tumorepidemiologi på Albert-Ludwigs-universitetet i tyske Freiburg, et foredrag om kokosolie og andre fødevarer.

Om netop den populære kokosolie var Michels klar i mælet, skriver Wunderweib.de:

“Kokosolie er et af de værste levnedsmidler, I kan putte i jer. Det er den rene gift.”

Herefter refererede professoren til studier, hvor ikke en eneste kokosolie gjorde noget godt. Tværtimod!

Faktisk er det ekstremt skadeligt for sundheden, fordi olien mest er mættet fedt.

Professoren giver heller ikke meget for “sunde” alternativer som matcha, chia og acia. De stoffer, der findes i disse planter, findes nemlig allerede i vores normale kost.

Det er nok, hvis du spiser gulerødder, kirsebær og abrikoser. De har nemlig samme virkning som ovennævnte fødevarer. Professoren kan derfor berolige folk, som overvejer at lægge deres kost om:

“Vi er godt og rigeligt forsynet.”

Du kan se hele professor Michels foredrag om kokosolie og andre levnedsmidler (på tysk) lige her:

Det er vigtigt at vide noget om de mange forvirrende fødevare-alternativer. Derfor er det godt, at folk som professor Michels kan punktere nogle myter!

Del meget gerne artiklen med andre, som er lidt usikre på, hvad der er sundt og usundt.