7-årig møder Roger Moore på flyet – 34 år senere afslører han de hemmelige ord Bond hviskede i hans øre

Det er svært helt præcist at sætte ord på, men visse mennesker har bare en evne til at spræde glæde til alle omkring sig.

At dømme efter flere af de historier, der fortælles om Sir Roger Moore, var han sådan en type af menneske.

Som du sikkert har læst, så sov Roger Moore ind i tirsdags, 89 år gammel, efter en tids sygdom. Bag sig efterlod han ikke bare en arv af fantastiske fortællinger som 007-agenten James Bond – men også fine historier om hvilken kærlig og betænksom gentleman han var.

En sådan historie, der handler om en dreng og senere voksen mands to møder med den folkekære skuespiller Roger Moore, deles nu på Facebook af Marc Haynes – og det er en historie, som på få dage har fået omkring 100.000 interaktioner.

Den fortæller ikke bare om en skuespiller med begge fødder på jorden, men også om en mand som altid havde et glimt i øjet.

Læs historien og glem ikke at dele den for at mindes Sir Roger Moores utrolige personlighed!

”Som syvårig omkring 1983, på den tid hvor der ikke fandtes førsteklasses-lounges i lufthavnene, var jeg med min farfar i Nice Airport og så, at Roger Moore sad ved gaten og læste en avis.

Jeg fortalte min farfar, at jeg lige havde set James Bond og spurgte, om vi kunne gå derhen, så jeg kunne få hans autograf.

Min farfar havde ingen anelse om, hvem James Bond eller Roger Moore var, så vi gik derhen, hvorefter han pufede mig direkte ind foran Roger Moore med ordene “Mit barnebarn siger, at du er kendt. Kan du skrive ham en autograf?”

Præcis så charmerende, som du kunne forvente dig, så spurgte Roger Moore, hvad jeg hed, inden han signerede bagsiden af min flybillet – et flatterende notat fyldt med lykønskninger.

Jeg var i ekstase, men da vi vendte tilbage til vores pladser, kiggede jeg på autografen. Jeg havde svært ved at tyde det, men der stod i hvert fald ikke ‘James Bond’. Min farfar kiggede og var ret sikker på, at der stod ‘Roger Moore’ – jeg havde absolut ingen anelse om, hvem det var, og mit hjerte blev knust.

Jeg forklarede min farfar, at han havde skrevet forkert, at han havde skrevet en andens navn – så min farfar vendte sig om og gik tilbage til Roger Moore med flybilletten, som han netop havde skrevet sin autograf på.

Jeg husker, at jeg sad ved vores pladser og hørte, at min farfar sagde “han siger, at du har skrevet et forkert navn. Han siger, at du hedder James Bond.”

Roger Moores ansigt lyste op og han vinkede til mig for at få mig derover. Da jeg stod lige ved siden af ham, lænte han sig frem, kiggede sig omkring, løftede et øjenbryn og hviskede “Jeg må skrive mit navn som ‘Roger Moore’ for ellers… ellers opdager Blofeld måske, at jeg har været her.”

Foto: Wikipedia

Han bad mig om ikke at fortælle til nogen, at jeg lige havde mødt James Bond og takkede mig for at jeg ville bevare hans hemmelighed. Vi vendte tilbage til vores pladser og mine nerver rystede af glæde.

Min farfar spurgte mig, om han havde skrevet ‘James Bond’ i stedet. Nej, svarede jeg. Jeg havde taget fejl. Jeg arbejdede jo med James Bond nu.

Mange, mange år senere arbejdede jeg som manuskriptforfatter på en indspilning med UNICEF, hvor Roger Moore spillede et stykke foran kameraet i sin rolle som ambassadør.

Han var helt vidunderlig og da kameramanden var færdig, fortalte jeg til ham om den gang, vi mødtes i Nice Airport.

Han var glad for at høre historien, klukkede og sagde “Desværre husker jeg det ikke, men jeg er glad for, at du fik chancen for at møde James Bond.”

Det var vidunderligt.

Men så gjorde han noget genialt. Efter de havde filmet, gik han forbi mig i korridoren på vej mod sin bil – men præcis da vi mødtes, stoppede han, kiggede sig omkring, løftede et øjenbryn og hviskede “Givetvis husker jeg vores møde i Nice. Men jeg sagde ingenting derinde, eftersom de der kameramænd… hvem som helst af dem kunne jo have arbejdet for Blofeld.”

Jeg var lige så lykkelig som 30-årig, som jeg var, da jeg var 7. Hvilken mand. Hvilken fantastisk mand.”

Foto: AP Photo/MTI, Imre Foeldi

Kilde: Marc Haynes/Facebook

Vi glemmer dig aldrig, Sir Roger Moore. Del for at mindes denne mands storhed!