Jonas fulgte mavefornemmelsen og ringede til politiet – det reddede livet på ældre mand

Familiefaderen Jonas Nordmark arbejder i hjemmeplen i svenske Östersund. I torsdags tog han sin vanlige runde for at hjælpe ældre mennesker, men han lagde mærke til noget underligt, da han kom frem til en trappeopgang.

Udenfor en af lejlighederne i en opgang, hvor han skulle hjælpe en anden person, stod nemlig et par portioner færdigmad. Jonas følte, at det måske var fordi, noget var galt. Da han kom tilbage til samme opgang et døgn senere, stod maden der stadig, urørt. Efter at have ringet på døren, men ikke fået noget svar, ringede han straks til politiet. Det skriver ÖP.

Nu hyldes han som en helt, fordi han reagerede på det og sandsynligvis har reddet en ældre mands liv.

– Jeg tror, at man får et specielt instinkt ved at arbejde i hjemmeplejen. Man lægger mærke til de små ting, siger Jonas om, hvad han tænkte, da han så maden i trappeopgangen.

Det var instinktet gennem hans arbejde, som fik Jonas til at lytte til sin mavefornemmelse om, at noget var galt. Først ringede Jonas til sin samlever, som var enig i, at han burde ringe til politiet. Det gjorde han så, og politiet tog omgående henvendelsen med største alvor.

De kom frem til lejligheden og brød døren op, fordi de ikke fik noget svar indefra lejligheden. Indenfor lå en ældre mand, som var klart medtaget. Han havde et sår i pande, skriver ÖP.

Jonas var med hele tiden og blev indtil ambulancen kom for at hente den ældre mand. Han tror, at hans reaktion var livsafgørende. Det fik han også at vide af politiet.

– De syntes, at jeg gjorde et godt stykke arbejde, og at jeg havde været opmærksom. Det er måske på grund af mit arbejde i hjemmeplejen, at jeg lægger mærke til detaljer. En af politimændene sagde, at jeg nok havde reddet den ældre mands liv, siger Jonas til Aftonbladet.

Del gerne for at hylde Jonas. Verden har brug for flere som ham, der bekymrer sig nok til at gøre noget!