Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Ebbe Preisler tog livet af sin kone: Nu har han taget stor beslutning

81-årige Ebbe Preisler fortæller nu om sit nye projekt.

Nyheden var alle steder, da Ebbe Preisler tilbage i december blev anholdt for at have slået sin egen kone ihjel.

Han gjorde det dog hverken af had eller jalousi. Det var “en kærlighedserklæring”, lød det fra børnene, som støtter ham.

I et interview med B.T. fortæller Ebbe nu, at han har taget en stor beslutning.

Hustruen var meget syg

Parret havde levet sammen i 55 år, men desværre var hustruen hårdt ramt af Parkinsons.

Ebbe har fortalt, at de havde aftalt at dø sammen, og derfor gav han hende en overdosis metadon tilbage i slutningen af december.

Efterfølgende forsøgte han også selv at tage sit liv.

Ebbe blev dog fundet, fik modgift og blev herefter indlagt på et hospital og overlevede.

Men det som Ebbe kalder for “assisteret selvmord”, det kalder politiet for drab, og derfor blev Ebbe sigtet i sagen.

Han blev dog løsladt, så han kunne være med til Marianns begravelse tilbage i januar.

Sidenhen har debatten om aktiv dødshjælp igen kørt på fuldt blus.

Ebbe har efterfølgende fortalt, at han manglede at få svar på, hvorfor han stadig skulle være her på Jorden, og nu har han taget en stor beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet…

Ebbe
Ebbe Preisler. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Udgiver en bog

I et interview med B.T. fortæller han, at han har skrevet en bog om hele forløbet.

Selv fortæller Ebbe, at det har taget ham seks uger at skrive bogen på et par hundrede sider, og så håber han, at han kan være med til at gøre en forskel.

Og der har været stor interesse for den, må man sige. Ebbe blev nemlig kontaktet af hele tre forlag.

Han så dog gerne, at det havde været under andre omstændigheder, at den skulle udkomme.

– Men at jeg skulle tage livet af min kone og mig selv, før jeg blev interessant nok, det kunne jeg måske nok have undværet. Men nu er det altså sådan, det er, fortæller han.

Om selve emnet “at være parat til at dø” omtaler Ebbe som fornemmelsen af ikke at behøve mere og at være mæt. Derfor er han også ærlig, når han siger, at han havde haft det okay med, hvis det havde lykkedes ham at tage sit eget liv.

Bogen kommer til at hedde ‘Mæt af dage’ og udkommer på Gyldendals forlag til efteråret.

Hvad tænker du om den beslutning og om sagen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Er du i krise, eller går du med tanker om selvmord?

Det hjælper at dele dine tanker.

Ring til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage mellem 11 og 05