Oliver Bjerrehuus taler ud om mors sygdom: Deler ærlige ord om hendes helbred

Den tidligere model Oliver Bjerrehuus giver nu en opdatering på, hvordan det går med hans mor Suzanne Bjerrehuus, der de senere år har trukket sig ud af rampelyset.

De seneste år har ikke været lette for tidligere TV-vært Suzanne Bjerrehuus, der har kæmpet med eftervirkningerne af strålebehandling fra sin kræftsygdom.

Det er 30 år siden, at hun var igennem et krævende behandlingsforløb i forbindelse med sin kræftsygdom, men sygdommen spøger altså stadig den dag i dag.

Det er seks år siden, at Suzanne Bjerrehuus kunne fortælle, at hun har både vejrtræknings- og stemmeproblemer af samme grund.

Suzanne Bjerrehuus hygger sig

Derfor er det heller ikke meget, offentligheden har set til hende de seneste år, men nu kan hendes søn Oliver Bjerrehuus dele nyt om sin mors helbred.

– Hun står stadig. Hun kan stadig intimidere mig, så det er jo godt. Hun hygger sig lidt mere. Hun ordner lidt mere have. Og så håber jeg, at hun er lidt mindre arrig på Facebook, siger han til Se og Hør.

Suzanne Bjerrehuus har nemlig tidligere være kendt for at kaste sig hårdt ind i aktuelle debatter på sin Facebookprofil, men sønnen fortæller, at det går godt, og at hans mor er glad.

Oliver Bjerrehuus
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Program bliver landeplage

Desuden kunne Oliver Bjerrehuus også afsløre, at han skal i gang med et lave et nyt TV-program sammen med kæresten Sofie Amalie Elkjær, der er 25 år yngre end han selv.

– Vi har lige afsluttet et TV-program, som forhåbentligt bliver en landeplage. Det handler lidt om os, og så kan jeg ikke afsløre mere, siger han til Her & Nu.

Oliver Bjerrehuus har dannet par med Sofie Amalie Elkjær siden 2020, men de gik først offentligt med deres forhold i 2021.

Sofie er “kedelig”

Parret har ellers i noget tid holdt sig ude af rampelyset for at hellige sig andre projekter.

– Sofie er blevet kedelig. Jeg ved ikke, hvad det er, hun laver, siger Oliver Bjerrehuus til Ekstra Bladet.

Men her kan Sofie Amalie Elkjær dog uddybe, at hun er ved at læse til eksamen og har læseferie, hvilket tager alt hendes tid.

Parret er “voksne”

Den unge kvinde læser til finansbachelor og skulle gerne være færdig med uddannelsen om halvandet år, og dermed er kæresteparret blevet “rigtige arbejdsmus”, da Oliver Bjerrehuus arbejder i tøjbranchen.

Han er begyndt at producere tøj, fordi han gerne vil træde lidt ud af rampelyset, og Oliver Bjerrehuus kalder det “et rigtigt voksenjob”.

Hvor er det bare skønt at høre godt nyt om Oliver Bjerrehuus’ mor!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!