Svindlere stjal store summer penge: Nu taler Sussi ud

Sangerinden Sussi har endnu engang været tæt på at miste mange penge efter at være blevet udsat for svindelnummer.

Det er ikke nemt at være Sussi for tiden, for der er flere derude som er ude efter hendes pengepung, og i et nyt interview fortæller hun ærligt om de svindelnumre, hun er blevet udsat for.

Tidligere er den nordjyske sangerinde blevet udsat for svindel, hvor hun mistede 100.000 kroner, men det er dog lykkedes hende at få en del af de penge tilbage.

– Jeg var megastresset den dag, og så var der en fra Skattevæsenet, der ringede, men de mangler lige nogle oplysninger, kontooplysninger, og lige på det tidspunkt var det meget velkomment med nogle penge, forklarer Sussi ærligt.

Sussi
Foto: Viaplay

Ægtepar skrev advarsel

Efterfølgende blev hun dog mistænksom og gik ind til Leo og vendte sagen, og da ægteparret kiggede på kontoen, var der hævet de mange penge.

I samme forbindelse valgte Sussi og Leo også at skrive en advarsel på Facebook, så andre også kunne blive opmærksomme på, hvad de kunne blive udsat for.

Senere måtte hun i retten for at få sagen afgjort, og det var vigtigt for sangerinden at få den sag ud af verden.

– Han skal ikke rende rundt og snyde alle mulige mennesker, sagde Sussi om sagen til Se og Hør.

Banken trådte til

Men det er altså ikke den eneste gang, Sussi er blevet taget ved næsen, fortæller hun nu i talkshowet Breinholts.

Hun er nemlig også blevet kontaktet på Facebook, efter hun havde ønsket en ven tillykke på det sociale medie, hvor svindleren sendte en besked om, at hun skulle sende en sum penge.

Ellers ville hun nemlig komme i problemer med Amazon, og derfor ender Sussi med at sende pengene, men banken redder hende heldigvis i sidste ende og får stoppet transaktionen.

Pakke manglede

Men så sent som ugen før optagelserne til Breinholts er enken igen udsat for et svindelnummer, da hun modtager en mail fra det, der tilsyneladende er Postnord.

– Jeg står jo og mangler en pakke. Jeg gik faktisk og tænkte: “Hvor pokker bliver den af?” De skrev, at det var en mærkelig adresse, de havde fået. Og jeg tænker godt nok, at det kan jeg ikke forstå, siger Sussi i programmet.

Men heldigvis når sangerinden denne gang at stoppe sig selv, for hun klikker ikke på linket, hvor hun helt sikkert ville blive narret for en sum penge.

Nu understreger enken dog, at hun har fået så mange god råd siden hen, at hun næppe vil blive udsat for svindel i fremtiden.

Vi håber, at Sussi har lært lektien!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!