Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Thomas Evers Poulsens stærke ord: Derfor vil han stoppe mobning

Danseren Thomas Evers Poulsen er for det meste et stort smil, når han står på dansegulvet. Men lige nu er han ude med et vigtigt opråb til alle danskere.

Da ‘Vild med dans’ gjorde sit indtog på de danske tv-skærme i 2005, var det Thomas Evers Poulsen, der endte øverst på sejrsskamlen. Han førte Mia Lyhne til sejren, og siden har man ikke kunne sige ‘Vild med dans’ uden at sige Thomas Evers Poulsen.

I programmet sørger han altid for god underholdning til danskerne, når der danses tango, vals eller freestyle.

Men selvom han skaber god stemning i det populære program, så er alt ikke fryd og gammen. Lige nu er han ude med en vigtig opfordring om et emne, der ligger hans hjerte nært.

“Jeg var et af de børn”

Thomas Evers Poulsen er gået sammen med en række andre kendte i forsøget på at komme et kæmpe emne til livs: mobning.

Alt for mange børn oplever mobning i deres barndom, og Thomas Evers Poulsen var selv en af dem, der blev udsat for den hårde behandling.

– Bøsserøv, ladeport, klassens klovn, jordbærhjelm, brilleabe… Det er bare nogle af de ord, som børn kan opleve at blive kaldt. Jeg var et af de børn ,og det sidder stadig i mig så mange år efter, starter han sit opslag.

Han fortæller, at han sammen med seks andre har været med til at lave en underskriftsningsamling for at stoppe mobning. De står alle frem og fortæller deres historie om mobning og hvad det kan have af konsekvenser.

– Hvert tredje barn i dag bliver mobbet, og over halvdelen af de børn, der kommer på Julemærkehjem har oplevet mobning, inden deres ophold. Det har kæmpe konsekvenser, og ofte trækker mobningen tråde langt ind i voksenlivet. Det må og kan vi ikke acceptere, lyder det om baggrunden for underskriftsindsamlingen, der er lavet i samarbejde med Julemærkehjemmmene.

Planen er, at underskrifterne skal afleveres til politikerne, så der kan blive givet et tydeligt signal til dem, der sidder på magten.

– Vi afleverer underskrifterne til de politikere, der kan tage ansvar for børns trivsel, sammen med en opfordring om at indføre en årlig trivselsuge i alle skoler, skriver han og kommer til sidst med en bøn:

– Lad os sammen sætte en stopper for mobning

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at støtte op om Thomas Evers Poulsens vigtige budskab.

Del gerne artiklen for at opfordre alle til at være med til at stoppe mobning.