I et debatindlæg opfordrer sognepræsten Dorthe Gudmund Larsen til, at man som forælder hjælper børnene med at opleve roen i kirken.
Det kan være utrolig svært at være barn i visse situationer.
Særligt hvis det handler om noget så unikt som religion.
Voksne møder op i kirken for at fejre, lytte og for at nyde det sammenhold, som kirken skaber.
Men prøv lige at sætte dig ind i, hvordan et barn må have det.
“Ja, jeg forstår, at mit familiemedlem skal have vand i håret, men hvorfor? Og hvorfor skal det tage så lang tid? Hvad er alt det andet, som præsten står og taler om?”
Ventetiden kan derfor føles lang, og børn har det med at miste tålmodigheden, og så vil de gerne bruge kroppen.
Det kan føre til larm i kirken, skriver sognepræsten Dorthe Gudmund Larsen i et debatindlæg i Uge-Bladet Skanderborg.
Dorthe er præst i Ry Kirke, og hun har oplevet, hvordan børn har det med at lege fangeleg midt under gudstjenesterne.
Til TV 2 Østjylland udtaler Dorthe, at hun aldrig har hverken irettesat forældre eller tysset på børnene, men i stedet har hun været nødsaget til at holde pauser.
Forældrene skal hjælpe børnene
I sit debatindlæg nævner Dorthe, hvordan kirken også kan være det her ugentlige åndehul, hvor man om søndagen tanker op til næste uge.
Hun synes egentlig, at det er dejligt med de glade børn, men håber også, at forældre kan være med til at vise børnene, hvad det ugentlige åndehul har af betydning for mange.
Til TV 2 nævner hun ligeså, hvordan forældre kan være med til at vise børnene, hvad dåben betyder.
– Det er dejligt med en mange glade børn, men de kunne måske lege tag-fat i dåbsværelset eller lære, at de må vente 20 minutter med at lege tag-fat, til vi er færdige.
Dorthe ved, at det er et dilemma, da kirken er for alle, men hun mener også, at det er vores ansvar at lære børnene, at kirken er et særlig sted at være.
Det lader dog ikke til, at det kun er børnene, der har svært ved at finde ro i kirken.
Artiklen fortsætter under billedet…
Gudstjenester er blevet sværere
Til TV 2 fortæller hun således, hvordan hun nu oplever, at en gudstjeneste kan være meget sværere.
Ifølge Dorthe har det nemlig ændret sig fra at det blot var familiens nærmeste, som mødte op, til at det nu kan være helt op imod 80 mennesker.
Og selvom det er glædeligt at se, så fortæller hun også, at det bare giver et helt andet fokus.
I Uge-Bladet Skanderborg nævner hun blandt andet, hvordan hun har oplevet, at det ikke er alle, der er færdige med at hilse på hinanden eller fortælle, hvad der er sket siden sidst, når de tre bedeslag har lydt, inden gudstjenesten begynder, og selv har hun ikke lyst til at tysse på folk.
Hvad tænker du om præstens dilemma? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
