At blive forælder ændrer dit liv for altid.
Et lille liv skal vejledes af dig gennem alle livets op- og nedture, og det er op til dig at give dem de bedste forudsætninger i livet.
Men i løbet af de ni måneder, en kvinde venter et barn, kan hvad som helst ske.
Det ved ikke mindst Zoe Plastiras, som var 23 år, da hun ventede sit første barn.
Forventningerne var store og også bekymringerne for, hvordan det hele egentlig skulle gå.
Men bekymringen nåede nye højder, da lægerne kom med en hårrejsende besked i uge 32.
Efter at have gjort en opdagelse på røntgenbilledet, ændrede Zoes liv sig for altid.
At få et barn er en stor beslutning at tage, og det vil påvirke dig resten af dit liv.
Mange af os ville sikkert gerne kunne planlægge alt ned til mindste detalje, så familieforøgelsen finder sted, når vi foretrækker det.
Men som vi alle ved, kan det ikke lade sig gøre, hvor meget vi end ønsker det.
Zoe Plastiras fra Buckinghamshire, England, var 23 år gammel, da hun fik beskeden om, at hun skulle være mor for allerførste gang.
Det ville ikke længere bare være Zoe og hendes partner Joe.
Et lille individ voksede i hendes mave og ventede ivrigt på at blive budt velkommen til verden.
Men den ni måneder lange ventetid på deres elskede barn blev alt andet end udramatisk.
Allerede tidligt i graviditeten døjede Zoe med åndedrætsbesvær og hoste.
Da hun var i uge 32, syntes hendes helbred at have ændret sig drastisk, og da Zoe fandt det stadig sværere at trække vejret, havde hun snart intet andet valg end at tage på hospitalet.
Da hun var på skadestuen, gik der ikke længe, før lægerne tog imod Zoe og undersøgte hende.
Det var der, hun fik beskeden.
Mareridtsbeskeden på hospitalet
På et røntgenbillede kunne lægerne se, at der voksede noget forfærdeligt inde i hendes krop.
“Jeg kan huske, at sygeplejersken spurgte: “Hvor meget vil du vide?” Jeg sagde: ‘Alt, jeg skal være mor. Jeg skal vide alt”.
“Det var da, hun fortalte mig, at de havde fundet en knude på størrelse med en grapefrugt i mit bryst, og jeg blev testet for kræft”.
Efter prøvesvaret stod det klart.
I hendes bryst, tæt på hjertet, voksede en 11 centimeter lang tumor, og hun blev diagnosticeret med Non-Hodgkins lymfom.
Beskeden rystede Zoes verden, og spørgsmålene væltede frem i hendes hoved.
Hvad skulle der ske med hendes barn, som voksede i maven?
Lægerne fortalte Zoe, at da symptomerne var så milde, frygtede de ikke, at der var nogen risiko for barnet.
Så de anbefalede at vente med at behandle tumoren, indtil barnet var blevet født, fordi bivirkningerne ville blive alt for alvorlige for barnet.
En måned efter mareridtsbeskeden gik vandet.
Bekymringen efter diagnosen
Zoe, som stadig forsøgte at bearbejde det hele, mener, at presset og stresset omkring diagnosen gjorde, at vandet gik tidligere end forventet.
“Jeg var så bekymret for, hvilken slags behandling jeg ville have brug for fremover. Til at begynde med fik jeg at vide, at jeg ville behøve en åben hjerteoperation, som gjorde mig bange. Det ville have betydet, at jeg ikke kunne løfte mit eget barn i to eller tre måneder, mens jeg kom mig. Tanken om dette var hjerteskærende, jeg græd så meget, fortæller hun til britiske Mirror.
“Tanken om at skulle forlade min nyfødte for møder og operationer var svær. Jeg følte, at slutningen af min graviditet blev ødelagt af frygtelig stress og angst. Det var først efter, at Ophelia blev født, at jeg endelig fik nogle svar. Lægerne har sagt, at jeg ikke får brug for en åben brystoperation, jeg skal have kemoterapi i stedet, hvilket har været en enorm lettelse, men jeg er så ked af at miste mit lange hår”.
Glæden var enorm, da parret bød deres datter velkommen, hun fik navnet Ophelia.
Men glæden blev snart vendt til dramatik.
Kort efter fødslen var lægerne nødt til at begynde behandlingen for at få bugt med Zoes tumor.
Nu venter flere svære ugers behandling, men Zoe er motiveret.
Hun har besluttet sig for at klare dette og komme stærkere ud end nogensinde.
“Jeg har så meget støtte og mennesker, som kan hjælpe til med mit barn, når jeg har brug for dem. Så jeg er 100 procent klar til at klare det her”, fortæller hun.
Takker datteren for sit liv
Og Zoe har især én person at takke for, at hun nu har en chance for at blive rask.
Zoe fortæller, at hun er så taknemmelig for sin datter, som har “reddet hendes liv”.
“Jeg vil for altid være taknemmelig for min datter, fordi jeg tror, de aldrig ville have fundet denne knude, hvis det ikke var fordi, at hun skubbede rundt på alt i min krop. Hun har i princippet reddet mit liv”, siger Zoe.
“At være mor får mig igennem det her, og jeg er så glad for, at hun ikke er gammel nok til at forstå”.
“Navnet Ophelia betyder “hjælp”, hvilket er præcis, hvad hun har gjort for sin mor i denne tid”.
Så utroligt omvæltende at gå igennem alt dette. Vi tænker på dig Zoe og håber, at du er okay trods omstændighederne.
