TV-værten Christian Degn er netop blevet forlovet, og nu leder parret efter ny bolig i Jylland.
Familielykken kunne ikke være mere komplet, end den er lige nu hjemme hos Christian Degn og hans forlovede Trine Johst Vammen.
Sidste sommer blev de forældre til lille Vagn, og efter et frieri i julen skal de to nu også giftes.
Nu er der så blevet taget endnu en stor beslutning, for Christian Degn har solgt sin lejlighed på Vesterbro og leder nu efter ny bolig i hjemstavnen Randers.
– Vi troede egentlig, vi skulle finde et hus på Amager, men i priserne i København er bare så vanvittige, at vi begge skal maxe helt ud på karrieren, skriver han på Instagram.
Christian Degn har afvejet
Selv hvis de gør det, vil der kunne være råd til et lille hus, og ellers skal det forlovede par bo så langt fra familie og venner, at det bliver alt for trist.
Christian Degn ønsker heller ikke at gå rundt med ondt i maven over, om han nu tjener nok, eller om han er der tilstrækkeligt for familien, når han arbejder så mange timer.
– Og så er der jo Randers, hvor vi begge har familie og venner! ? Tilmed en flot by med masser af smuk natur – og endnu sødere mennesker ❤️ Og noget billigere boliger!, skriver han.
Ønsker skal opfyldes
Han afslører, at parret i første omgang skal bo til leje, men nu efterlyser han hjælp til at finde drømmehjemmet.
Det skal opfylde en række kriterier blandt andet, at sønnen Vagn skal være tæt på skole og legekammerater, og han forlovede vil være tæt på motorvejen i forhold til job.
Christian Degn selv drømmer om en fed udsigt til Gudenåen og byen, og han opfordrer alle til at hive fat i ham, hvis nogen overvejer at sælge i området.
LÆS OGSÅ: Lykkelige Christian Degn: Her får sønnen sit navn
Vi ønsker held og lykke med boligjagten!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!