Lykkelige Christian Degn: Her får sønnen sit navn

TV-værten Christian Degn ser frem til, at sønnen Vagn snart bliver døbt i hans hjemby Råby.

Der er sket rigtig mange gode ting for den 43-årige TV-vært Christian Degn i løbet af 2022.

Han er nemlig både blevet far til lille Vagn, og så er han blevet forlovet med sin store kærlighed Trine Johst Vammen.

Faktisk var det juleaften, han gik på knæ for hende og spurgte, om hun ville være hans hustru, mens sønnen lå i barnevognen.

Christian Degn er glad

Nu ser 2023 ud til at blive mindst lige så god, for hans syv måneder gamle søn skal døbes til februar.

– 2022 har været det bedste år i mit liv. Jeg er blevet far og forlovet, har haft et godt arbejdsår, og vi er sunde og raske. Jeg vil sige, at 2023 godt nok skal stramme sig an for at kunne følge med!, siger han til BILLED-BLADET.

Dåben kommer til at finde sted i Råby, hvor Christian Degn er vokset op og faktisk også i den kirke, hvor han er blevet døbt.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Kærligheden ramte

Om brylluppet også kommer til at stå i 2023, kan TV-værten ikke give noget svar på, for parret er nemlig slet ikke gået i gang med planlægningen.

Christian Degn mødte sin kæreste tilbage i sommeren 2021, efter hans kollega Mette Helena Rasmussen havde bragt dem sammen.

Derfra gik det stærkt, for allerede et halvt år senere kunne parret meddele, at de ventede deres første barn.

Kæresten ændrede alt

Christian Degn har tidligere dannet par med klipper Sirid Garff, og parret var også flyttet sammen i TV-værten lejlighed på Vesterbro.

Kærligheden mellem de to holdt dog ikke, men så trådte Trine Johst Vammen altså ind i hans tilværelse og ændrede alt.

LÆS OGSÅ: Christian Degn om sin nye rolle: Sådan er det at være far

Vi ser frem til at høre mere om dåbsdagen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!