Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Leo Nielsen er død

Dansktopmusikeren er gået bort 67 år gammel.

Leo Nielsen, der udgjorde den ene halvdel af bandet ‘Sussi og Leo’, er gået bort. Han blev 67 år gammel.

Det skriver Ekstra Bladet.

– Leo er død. Jeg tror, det skete omkring klokken 3 i nat, men jeg er ikke sikker, fordi jeg lå og sov. Men det skete cirka klokken 3, fortæller Leo Nielsens kone Sussi til Ekstra Bladet.

Sussi har efterfølgende også selv bekræftet det i et opslag på Instagram.

– Så er Leo sovet ind i eget hjem. Vi kom hjem i går. Jeg er så utroligt taknemlig for alle de søde hilsner, vi har fået. Det har varmet og hjulpet rigtig meget i denne tid, skriver Sussi og fortsætter:

– Jeg føler mig som verdens heldigste, at jeg har haft en helt vidunderlig mand… Jeg ved, at jeg kommer til at savne Leo rigtig meget, men vi har begge haft det sådan, at det hjælper ikke at have ondt af det med sig selv, så jeg vil give slip på Leo og lade ham komme videre til hvad der nu ellers er på den anden side. Stort knus til jer alle.

Du kan se Sussis opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Kæmpet med helbredet

Leo havde i længere tid kæmpet utrolig meget med flere forskellige sygdomme.

I 2016 brækkede han hoften. Han fik herefter et implantat, men dette flækkede hans lårben.

Efterfølgende døjede han også med stafylokokinfektion, hvortil en nyre satte ud.

Artiklen forsætter under billedet…

Leo Nielsen
Leo Nielsen: Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Akutindlagt og opereret

Han kom aldrig helt på højkant igen, og det kulminerede i december 2022, hvor han måtte akutindlægges og opereres for tarmslyng.

Læs mere: Leo ramt af alvorlig sygdom: Stopper karrieren

Leo blev udskrevet, men måtte igen indlægges i januar. Forløbet var voldsomt for Sussi, der gentagende gange fortalte, at lægerne havde vurderet, at hun nok ikke skulle regne med at få ham med hjem igen.

Hjem kom han dog. Men det var en yderst medtaget Leo, der vendte hjem til Saltum.

Parret fik talt med en del medier, hvortil de delte, at Leo var kommet ned på skræmmende 46 kilo og kæmpede med både genoptræningen og vægten.

Læs mere: Leo vejer 46 kilo efter alvorlig sygdom: Bange for at dø

‘Det sidste ord’

Der var da også tid til at smile, når der blev talt om, hvorvidt han havde lyst til at deltage, hvis Mikael Bertelsen ringede og tilbød et interview i ‘Det sidste ord’.

Læs mere: Efter Leos alvorlige sygdom: Nu afsløres det, om han skal være med i ‘Det sidste ord’

Parret afslørede dog, at dette ikke var tilfældet. Det fik dog tv-værten Peter Ingemann til at lave et støtteopslag til parret, hvori han sendte ros til dansktopmusikerne.

Læs mere: Efter beslutningen om ‘Det sidste ord’: Her er Peter Ingemanns stærke ord til Sussi og Leo

Bange for døden

Sandheden var dog, at forløbet også havde sat en hel masse skrækkelige tanker i gang hos musikeren.

For imellem smilende, der fortalte Leo også, at han var bange for døden og frygtede at skulle forlade Sussi og hjemmet i Saltum.

Læs mere: Leo tæt på at dø: Deler hjerteskærende besked om frygten for at skulle forlade Sussi

Senest fortalte Sussi også, at Leo ikke længere kunne spille skak med computeren, da han blev frustreret over, at han ikke kunne tænke lige så hurtigt mere.

Læs mere: Sussi om Leos tilstand bag facaden: Deler ærlig besked om dagene op til indlæggelsen

Hertil fortalte hun også, at selvom de altid har nydt at have lange samtaler sammen, så var Leo begyndt at give udtryk for, at han ikke orkede det mere.

Indlagt igen

Leo blev kort tid efter indlagt igen, da han var vågnet op konfus og havde kastet op. Sussi fortalte også, at han var ukontaktbar, efter han blev indlagt.

Læs mere: Leo indlagt igen: Sussi deler tragisk besked om sin elskede mand

Parret har optrådt i over et halvt århundrede og dannede også par i privaten.

Bandet Sussi og Leo har opnået legende-status som dansktopmusikere.

Lad os sende vores kondolencer til Sussi og et hvil i fred til Leo i kommentarsporet og del gerne artiklen, så endnu flere kan sende en hilsen.