Sussi om Leos tilstand bag facaden: Deler ærlig besked om dagene op til indlæggelsen

Sussi siger, at det nu kun er et spørgsmål om tid.

Det så ellers så fint ud, da dansktopmusikeren Leo Nielsen blev udskrevet i januar og vendte hjem til Sussi og Saltum.

Ifølge Sussi, så havde Leo snydt døden hele tre gange, og var nu begyndt på genoptræning.

Det var sågar også en smilende Leo, der forleden fortalte, at han godt ville være med i ‘Det sidste ord’, hvis han fik tilbuddet.

Optimismen er forsvundet

Men optimismen er skiftet ud med håbløshed. For få dage efter indtraf der ny sygdom.

I weekenden vågnede Leo og var konfus og kastede op, hvilket fik Sussi til at ringe til lægevagten.

Lægerne melder nu om både nyre- og leversvigt, og nu meddeler Sussi, at det kun er et spørgsmål om tid, da det hurtigt er gået ned ad bakke.

Men selvom der var en masse optimisme i hjemmet i Saltum, hvor der blev smilt, så var der også en del frygt og mørke tanker, hvor særlig Leo flere gange fortalte, at han var bange for at dø.

Læs mere: Leo vejer 46 kilo efter alvorlig sygdom: Bange for at dø

Nu er Sussi også klar til at fortælle, hvordan Leo havde det, når medierne ikke var på besøg.

Artiklen fortsætter under billedet…

Sussi Nielsen
Sussi Nielsen. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Han ønskede ikke at leve

Det lader nemlig til, at Leo var en hel del mere påvirket af sygdomsforløbet end først antaget.

Det fortæller hun i et interview med Ekstra Bladet.

Her deler hun, at Leo brugte blandt andet tiden på at spille skak mod computeren, men at han var begyndt at blive frustreret på sig selv, fordi det blandt andet gik for langsomt for ham at tænke.

– Det var ikke værdigt, og han ønskede ikke at leve, hvis han bare skulle sidde i en stol og glo, fortæller Sussi til mediet, der også lægger mærke til, at hun omtaler Leo i datid.

Har vænnet sig til tanken

Hun fortæller også, at hende og Leo altid har elsket at tale sammen om alt mellem himmel og jord, men at det havde han heller ikke kræfterne til.

Slutteligt fortæller hun også, at hun har vænnet sig til tanken i løbet af de seneste måneder.

Leo Nielsen har nemlig haft et længere sygdomsforløb.

Han brækkede hoften tilbage i 2016 og blev efterfølgende ramt af en voldsom infektion. Helbreddet har siden været skræntende og kulminerede med tarmslyng i december, som han skulle indlægges og opereres akut for.

Han blev udskrevet, men måtte indlægges igen i januar og kom så hjem, hvor begge var begyndt at kunne håbe igen.

Vi sender en varm tanke til både Sussi og Leo i denne voldsomme tid. Skriv gerne i kommentarsporet og del gerne artiklen, så flere kan sende en hilsen til parret.