Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Gustav Salinas med stor TV-nyhed: Kommer med spændende afsløring

Den tidligere reality-stjerne Gustav Salinas gør snart comeback.

Hvis man skulle nævne navnene på de største reality-legender i dansk historie, så ville man uden tvivl støde på Sidney Lee, Amalie Szigethy og selvfølgelig Gustav.

Han blev kendt i hele landet, da han som 18-årig var med i datingprogrammet ‘Dagens mand’ i 2008, hvor en deltager skulle vælge imellem et hav af bejlere.

Her var Gustav faktisk blot en af bejlerne, men han blev hurtigt en seerfavorit i sin Burberry-skjorte og med sine sjove kommentarer.

Fik sit eget program

Faktisk blev han så populær, at han efterfølgende blev castet til at være med i programmerne ‘For lækker til love’ og ‘Divaer i junglen’ og så fik han tilbudt sit eget TV-program ‘Gustav & Linse på udebane’ sammen med Linse Kessler.

Men da han nåede toppen, ønskede han ikke længere at være der. Han stoppede derfor med at lave reality-TV og valgte i stedet at uddanne sig som personlig træner.

Efterfølgende lavede han sit eget firma FitnessNu og så har han også Salinas Slik.

Nu er der dog gode nyheder, hvis man savner ham i sit fjernsyn.

Artiklen fortsætter under billedet…

Gustav Salinas
Gustav Salinas. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Gør comeback

Overfor Ekstra Bladet afslører Gustav nemlig, at han vender tilbage til realityverdenen.

Det fortalte han til mediet, som mødte ham til biografpremieren på filmen ‘Creed III’.

– Jeg kan afsløre så meget, at jeg ikke har lavet TV i syv år. Jeg kan ikke fortælle dig hvornår, men næste måned går jeg i gang med at lave TV, fortæller han til mediet.

Hertil er Gustav også villig til at røbe, at der er snak om et comeback i reality.

Det har ikke været den eneste nyhed, som Gustav har kunnet afsløre i denne uge. Forleden kunne fitness-guruen også fortælle, at han har ansat TV-kokken Umut Sakarya til at lave sunde opskrifter til sin nye app.

Læs mere: TV-kokken Umut Sakarya har fået nyt job: det skal han nu.

Sikke en spændende nyhed. Kan du huske, da Gustav var i TV? Skriv i kommentarsporet og del gerne artiklen med dine venner.