Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

TV-kokken Umut Sakarya har fået nyt job: Det skal han nu

TV-kokken er blevet ansat af en anden TV-kendis.

Det har været en tid med en del usikkerhed for flæskekongen Umut Sakarya.

For lidt over en måneds tids siden fortalte TV-kokken, at han havde valgt at lukke sine to succesfulde spisesteder Guldkroen og Guldgrillen.

– … Jeg begyndte at mærke en større distance mellem mig selv og mine restaurantkoncepter. Når jeg tog på arbejde, var det som om, jeg skulle spille en særlig rolle. En tidligere version af Umut, som gæsterne forventede at møde, og det føltes pludselig ikke autentisk længere. Derfor vidste jeg, at det var tid til at komme videre.

Sådan lød forklaringen fra Umut, der også fortalte, at han havde gået igennem en større personlig udvikling.

Læs mere: Tv-kokken Umut deler chokerende nyhed: Det er slut

Samlede ind til jordskælvsofre

Efterfølgende kom det også frem, at Umut havde valgt at bruge sine madlavningsevner til at samle ind til ofrene fra jordskælvene i Tyrkiet og Syrien.

Læs mere: TV-kokken Umut samler ind til ofrene i Tyrkiet: Deler hjerteskærende minde fra sin egen barndom

Nu kan det dog endelig afsløres, hvad næste kapitel byder på for TV-kokken.

Artiklen fortsætter under billedet…

Umut Sakarya
Umut Sakarya. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Skal arbejde for Gustav

Det står klart i et Instagram-opslag, offentliggjort af TV-kendissen Gustav Salinas.

Gustav, der for noget tid siden valgte at bruge al sin tid på at være personlig træner, har nemlig ansat Umut i sit firma.

– Jeg har nu den store fornøjelse af at afsløre, at Salinas Sundhed appen har fået den ære af at hyre ingen mindre end selveste Umut Sakarya, skriver han i opslaget.

Det er en ny sundhedsapp, Gustav har lanceret, og der er selvfølgelig en stor grund til, at det netop er Umut, som Gustav har hyret.

– Det betyder, at du meget snart kan bruge Umuts opskrifter i dine kostplaner, afslører Gustav.

Du kan se Gustavs opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Sikke et spændende samarbejde. Lad os ønske Umut tillykke med det nye job i kommentarsporet og del gerne artiklen med dine venner.