Siden ‘Badehotellet’ første gang løb over de danske tv-skærme har Anette Støvelbæk været en fast del af holdet. Hun spiller Alice Frigh, og selvom serien snart stopper, kunne hun godt se sig selv spille karakteren i mange år endnu.
Den 30. december 2013 var første gang, at danskerne kunne følge med i løjerne på ‘Badehotellet’. Her fulgte man en række gæster og ansatte på ‘Andersens badehotel’, og lige siden har tusindvis af danskere været vilde med serien.
Serien, der er skabt af ægteparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, er netop ved at få filmet den sidste sæson. Den 10. og sidste sæson får premiere i 2024, og her vil mange af de kendte ansigter være til stede på det famøse badehotel igen.
Kan ikke holde ud at tænke på det
En af de faste gæster som dukker op på badehotellet er Alice Frigh, som spilles af Anette Støvelbæk. Skuespilleren har været med fra start, og hendes karakter har været gennem en stor udvikling.
Sammen med sin kollegaer er den 55-årige Anette Støvelbæk i fuld sving med at optage ‘Badehotellet’, men det er svært for hende at tænke på, at det er den sidste sæson.
– Jeg prøver hele tiden at undertrykke det her med, at det snart er slut. For det kan jeg ikke holde ud at tænke på hele tiden. Men alt godt skal have en ende, selvom jeg på ingen måde er træt af Alice Frigh og godt kunne fortsætte i mange år endnu, sagde Anette Støvelbæk til HER&NU.
Det faste hold af gæster og ansatte på hotellet forventes at vende tilbage til det nordjyske feriested, men derudover er der ekstra spænding omkring, hvem der skal medvirke i den sidste sæson.
Gammel kending vender tilbage
Fordi det både er den sidste sæson og en form for jubilæumssæson, er der mange fans, der håber på gensyn med seerfavoritter, som ikke har været med i længere tid. Men præcis hvem der kommer til at medvirke i den nye sæson er endnu ikke meldt ud.
En enkelt gammel kending er dog meldt ud. I sæson 3 kom den unge skuespillerelev Kitty og kunne opleves i to sæsoner. Hun blev spillet af Andrea Øst Birkkjær og hun kommer til at være med igen i den 10.sæson.
Cecilie Stenspil har tidligere delt et billede af de to fra optagelserne.
Du kan se billedet herunder eller ved at trykke HER.
Glæder du dig til sidste sæson af ‘Badehotellet’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.