Andreas Jebro kommer ikke til at være med i den sidste sæson af ‘Badehotellet’.
Da skuespilleren Andreas Jebro gjorde sit indtog i den populære TV 2-serie ‘Badehotellet’, var der stor mystik om, hvem hans karakter “Claus Villumsen” egentligt var.
I løbet af serien kunne seerne spændte følge med, mens mysteriet blev udfoldet. Men hvis man havde håbet på at se ham i den sidste sæson, bliver man skuffet.
39-årige Andreas Jebro er nemlig ikke med i den sidste sæson, selvom han meget gerne havde besøgt det kendte badehotel igen.
– Det er vemodigt, for jeg ville gerne have leget med, men sådan skulle det ikke lige være i den historie, som de fortæller i denne sæson, siger Andreas Jebro til SE OG HØR.
Det bli’r i familien
Men selvom han ikke selv er med i den tiende og sidste sæson, så er familien stadig repræsenteret i serien. Andreas Jebro er nemlig gift med skuespilleren Amalie Dollerup, og hun spiller i den grad en vigtig rolle i serien.
Hendes karakter Amanda er gået fra at være en forkælet rigmandsdatter til at være ejer af badehotellet og enlig mor.
Hvad der kommer til at ske for hendes karakter i den nye sæson ved vi endnu ikke, men den 37-årige skuespiller har flere gange over de seneste par måneder delt små beviser på, at hun er i fuld med den sidste sæson. Eksempelvis har hun delt et billede af sig selv i garderoben med manuskriptet liggende foran sig.
Du kan se billedet herunder eller ved at trykke HER.
LÆS OGSÅ: Anette Støvelbæk har været med fra start: Her er hendes ord om afskeden med ‘Badehotellet’
Kommer du til at savne Andreas Jebros karakter i den sidste sæson? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarfelt på Facebook.