Efter barnebarnets kønsskifte: Nu står Flemming Jensen frem med sin historie

Skuespilleren Flemming Jensens barnebarn har skiftet køn fra kvinde til mand, og nu har han skrevet romanen “Breve til Oliver” om sine oplevelser.

Det var ikke ligefrem en nyhed, han helt vidste, hvordan han skulle tackle, da skuespiller Flemming Jensen i sin tid fik at vide, at hans barnebarn ville skifte køn.

Men den populære skuespiller har forlængst set, hvor stor en forskel, det har gjort for barnebarnet, og nu har han valgt at fortælle sin historie.

Det sker i romanen “Breve til Oliver”, der er løst baseret på Flemming Jensen oplevelser som en farfar til et barnebarn, der skifter køn.

– Det er en farfar, der skriver breve til sit barnebarn. Så det handler selvfølgelig i høj grad om generationer. Jeg har længe gerne villet skrive en bog om generationer, siger han til BILLED-BLADET.

Kønsskifte var godt

Her beskriver Flemming Jensen, hvordan en forstokket gammel mand reagerer, når hans kvindelige barnebarn fortæller ham, at hun gerne vil være en mand.

Romanen er selvfølgelig fiktion, men handler om den glædelige oplevelse, de har haft i familien med kønsskiftet, der er endt med at være positiv.

Det var i sin tid Flemming Jensens søn, der gav ham budskabet om, at barnebarnet ville skifte køn, og han bad om lidt tid til at vænne sig til tanken.

Familien har dog accepteret kønsskiftet fra starten, og barnebarnet er i dag også klar over, at han er blevet hovedperson for en ny roman.

Flemming Jensen
Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Hvor er det bare en skøn historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!