Flemming Jensens forsvarer sig efter skarp kritik: ‘Det er fuldstændig sludder’

Skuespilleren Flemming Jensen er meget ked af den kritik, der er af hans fremstilling af grønlændere i ny musical.

Debatten var i den grad ophedet, da Flemming Jensen i tirsdags deltog i et TV-interview, hvor han måtte forsvare sit kunstneriske virke.

Hans kommende teaterforestilling ‘Nissebanden i Julemandens land’ var nemlig under skarp kritik fra inuitten Michael Bro.

Han brød sig nemlig ikke om skuespillerens måde at fremstille inuitter på i forestillingen klædt i anorak og sorte parykker.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Forestilling er hjerteblod

Det er i den grad faldet Flemming Jensen for brystet, for han holder meget af Grønland samt dets befolkning og har ikke haft til hensigt at krænke nogen.

– Det er skældsord, og det er fuldstændig sludder at sige om denne forestilling. En forestilling er hjerteblod, siger han nu til Berlingske.

Skuespilleren ser ikke det rimelige i, at et andet menneske har set et billede af ‘Nissebanden i Julemandens land’ og har stillet sig til dommer overfor det.

Fremstilling er racistisk

Faktisk mener Flemming Jensen, det er helt absurdt, men Michael Bro holder stadig fast i sin kritik.

Han mener, at det burde være ægte inuitter, der spiller rollerne og at dømme ud fra et billede fra forestillingen, mener han, børnene er racistisk fremstillet.

TV 2 har desuden været ude at beklage efter interviewet i ‘Go’ Aften Danmark’, at Flemming Jensen har følt sig udskammet.

LÆS OGSÅ: Flemming Jensen efter voldsomt skænderi på TV: ‘Jeg er godt gammeldags ked af det’

Der er mange meninger om den sag!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!