Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Ærlige Michael Olesen efter fravalg: Det her er bedre end ‘Vild med dans’

Michael Olesen sætter ord på sit ‘Vild med dans’-exit.

Det var en meget rørt Michael Olesen, der tilbage i august kunne dele en trist nyhed.

Danseren har været med i ‘Vild med dans’ siden 2007, men for nylig kunne han afsløre, at alt godt har en ende.

Også selvom man ikke selv er herre over det.

– Jeg modtog desværre et af de største ØV telefonopkald i dag, som jeg nogensinde har fået, da jeg fik at vide, at der ikke var plads til mig i år på VMD-holdet!

Sådan lød ordene dengang fra Michael, der ikke lagde skjul på, at han var skuffet over ikke at være med.

–  Havde virkelig glædet mig til at fejre dette fantastiske program og alle de mennesker, som har været med til at forme det både foran og bag kameratet. I er så mega seje og dygtige, og jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået lov til at arbejde sammen med jer i 15 sæsoner!, lød det også.

Premiere på stor jubilæumssæson

Fredag kom så dagen.

Her var der lagt op til den helt store danseaften, da der var premiere på den nye sæson af ‘Vild med dans’, der samtidig også er en jubilæumssæson.

Og selvom Michael ikke var at finde på dansegulvet, så betød det dog ikke, at han manglede noget at lave.

Artiklen fortsætter under billedet…

Michael
Michael Olesen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Har fået en masse tid til familien

Lørdag var Michael nemlig mødt op til premieren på den nye ‘Paw Patrol’-film sammen med Joan Divine og sønnen Felix, og her afslørede han, at han havde fået fredag aften til at gå med noget, der for ham betyder mere end ‘Vild med dans’.

Det skriver HER&NU.

– Fordelen er, at jeg kan bruge en masse tid på dem her (familien, red.), så det er sindssygt dejligt. ‘Vild med dans’ har altid været en stor del af mit liv, og selvfølgelig ville det være dejligt at være med. Men der er noget, der faktisk er endnu bedre, lød det indledende fra Michael.

Til mediet kunne danseren nemlig fortælle, at sønnens nye hobby er at kigge på tog, så derfor var Michael taget med sønnike til Kokkedal Station, hvor de hyggede sammen.

Fravælgelsen fra danseprogrammet har med andre ord gjort, at far og søn har fået en masse kvalitetstid sammen, hvilket glædede Michael.

Hvor er det dejligt, at der alligevel kom noget godt ud af det.

Savnede du Michael Olesen på dansegulvet i fredags? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.