Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Michael Olesen i tårer: Skal ikke være med i ‘Vild med dans’

Danseren skal ikke være med i næste sæson af det populære underholdningsprogram.

Vi er tæt på at være helt klar til den næste sæson af det populære underholdningsprogram ‘Vild med dans’.

Allerede nu er der meget snak omkring den nye sæson.

TV 2 kunne nemlig selv afsløre, at sæson 20 bliver en jubilæumssæson, hvilket betyder, at flere tidligere ‘Vild med dans’-personligheder vil vende tilbage til et stort jubilæumsafsnit i uge 43.

Det er dog her ‘Knæk Cancer’-udgaven af det populære show plejer at ligge, hvilket betyder, at det er blevet droppet i år.

TV 2 kunne også meddele, at Anne Laxholm, Nikolaj Hübbe, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen vender tilbage som dommere.

Desværre bliver det et farvel til Jens Werner, der ellers har været en del af dommerpanelet siden det allerførste program tilbage i 2005.

Uvished om flere deltagere og dansere

I stedet fortalte TV 2, at gæstedommerne vil skiftes til at sidde i stolen hver fredag. Gæstedommerne vil være tidligere ‘Vild med dans’-personligheder.

Hertil er det også blevet bekræftet, at Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen vender tilbage som værter, og at Özlem Cekic er en af de nye deltagere.

Vi mangler stadig de resterende deltagere og de faste dansere, men Michael Olesen kan nu fortælle, at selvom han længe har været en del af det populære program, så skal man aldrig føle sig for sikker.

Artiklen fortsætter under billedet…

Michael
Michael Olesen. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Vraget af TV 2

Han afslører nemlig selv, at han er blevet vraget til dette års sæson.

– Jeg modtog desværre et af de største ØV telefonopkald i dag, som jeg nogensinde har fået, da jeg fik at vide, at der ikke var plads til mig i år på VMD-holdet!

Sådan indleder Michael sit opslag, hvorefter han sætter ord på, hvor meget programmet har betydet for ham.

– Jeg elsker ‘Vild med dans’, og alt det kan, og det er en stor del af mig, og derfor er jeg også oprigtig ked af ikke at skulle være en del af VMD og få lov til at fejre 20 års jubilæet sammen med min VMD-familie, skriver han og fortsætter:

– Havde virkelig glædet mig til at fejre dette fantastiske program og alle de mennesker, som har været med til at forme det både foran og bag kameratet. I er så mega seje og dygtige, og jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået lov til at arbejde sammen med jer i 15 sæsoner!

Michael Olesen fortæller også, at selvom han ellers havde en masse gode idéer til dansegulvet, så vil han fortsat følge med hver fredag og heppe på sine venner og kollegaer.

– Stor krammer til alle. Fra en danser, som har fældet en lille tåre i dag.

Du kan læse hele Michael Olesens opslag herunder eller HER.

Hvad tænker du om TV 2’s beslutning, og kommer du til at savne Michael Olesen i ‘Vild med dans’? Del dit svar i kommentarsporet, og skriv endelig en opmuntrende hilsen til Michael. Del også meget gerne artiklen.