Skuespilleren Esben Dalgaard har de to år levet med beskeden om, at hans kræftsygdom er uhelbredelig. Undervejs har skuespilleren været meget åben omkring sin sygdom, og nu kommer han med en spændende nyhed.
Skuespilleren Esben Dalgaard har ad to omgange kæmpet mod kræft. Desværre fik han for to år siden beskeden om, at kræften var uhelbredelig.
Undervejs har han været meget åben omkring, hvad han går igennem. Han har flere gange delt opdateringer fra hospitalet omkring, at han er blevet undersøgt eller venter på svar fra scanninger.
Men overfor Ekstra Bladet afslører han, at han har et helt nyt projekt på vej.
Bog på vej
Han har nemlig kastet sig over at skrive bogen ‘Mærket’ sammen med sin hustru, Charlotte. De har skrevet en bog om at stå midt i stormen, som et kræftforløb er.
De har reageret meget forskelligt på, hvordan situationen er.
– Man reagerer jo forskelligt, og det er pisse okay, at man har hver sine nedture og reaktionsmønstre. Charlotte og jeg har jo to helt forskellige syn på, hvordan situationen er. Hvor jeg på en eller anden mærkelig måde tænker positivt op til et prøvesvar, ’det skal nok gå’, så ser Charlotte spøgelset. Tænker, at der en risiko for, at det ikke er et godt svar, og det er der jo også, siger Esben Dalgaard til Ekstra Bladet.
Men selvom han er uhelbredeligt syg med kræft, så har han det godt for tiden. At han har skrevet en bog, er ikke det eneste projekt, som han lige for tiden har travlt med. Udover sit arbejde som skuespiller, kan man også opleve ham holde foredrag.
Derudover kunne han for lidt over to uger siden afsløre, at han har endnu et projekt på vej. Sammen med DR er han i gang med at lave en ny podcast, der skal udkomme til januar.
Her vil han hver uge tale med et menneske, der ligesom ham selv er uhelbredeligt syg. Her vil de dykke ned i de tanker, som man har i den situation.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Esben Dalgaard alt det bedste fremover.