Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Kræftsyge Esben Dalgaard afslører: Samler på minder så længe han kan

Den populære skuespiller Esben Dalgaard har været meget åben omkring sin kræftsygdom, hvor det er kommet frem, at han er uhelbredeligt syg.

Lige nu er sygdommen heldigvis stillet i bero, men sygdommen er stadig noget som ligger Esben Dalgaard på sinde.

De seneste par dage har solen skinnet ned over vores lille land, og mange danskere har naturligvis været ude og nyde det dejlige vejr.

Men man skal passe på, når man bevæger sig udenfor. Der er desværre en risiko for at solens varmende stråler kan gøre en syg.

Skuespilleren Esben Dalgaard, som man her i foråret har kunne opleve i TV 2-serien ‘Dansegarderoben’, er en af de danskere, der er ramt af modermærkekræft. Han er uhelbredeligt syg, men heldigvis er sygdommen lige nu stillet i bero.

Siden skuespilleren blev syg, har han været meget åben omkring sin situation og også forsøgt at hjælpe andre.

Nu er han ude med et opråb til danskerne om, hvordan de skal huske at passe på dem selv i solen. Her minder han om, at 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft kan undgås ved at huske skygge, solhat og solcreme.

I opslaget siger han, at man især skal huske sine unger, der kan have tendens til at glemme de gode råd eller bare meget gerne vil være brune.

– Vi skal selvfølgelig ikke skræmme!! Som vi heller ikke skal når vi giver andre gode råd i livet, hvad end de måtte være – men huske hinanden kærligt på Hvis vi gør dét optimerer vi chancen for, at få fede oplevelser, stunder og minder sammen. I mange år frem! Også dem i solen, skriver han til et billede, hvor han er smurt ind i solcreme.

Og lige præcis minderne er vigtige for Esben Dalgaard.

– Dé er det vigtigste for mig. Minderne og stunderne. Det er dem jeg samler på. Så længe jeg kan! Når jeg ser på maj måneds kamerarulle, synes jeg det er lykkedes!, skriver han til en håndfuld private billeder, som han har valgt at dele på Instagram.

Du kan se billederne herunder eller ved at trykke HER.

Så stærke ord fra Esben Dalgaard. Nu hjælpes vi ad med at sprede det vigtige budskab.