Nu søges der nye bage-talenter til en ny sæson af ‘Den store bagedyst’, der bliver sendt til næste år.
Endnu engang har ‘Den store bagedyst’ på DR1 vist sig at være en stor seer-succes, og nu søges der rent faktisk deltagere til en ny sæson.
Kage-programmet vender nemlig tilbage i 2024, og her er eneste krav, at du er fyldt 16 år for, at du kan deltage ifølge Her & Nu.
Ansøgningen skal sendes snarest muligt, og deadline er den 17. december, hvorefter der holdes casting i Aarhus og København.
LÆS OGSÅ: Skøn overrraskelse fra DR: Helt særlig udgave af ‘Den store bagedyst’ på vej
LÆS OGSÅ: Skøn nyhed: Nicole fra ‘Den store bagedyst’ er blevet gift
Program har succes
Det er lige nu 12. sæson af ‘Den store bagedyst’, der bliver sendt, og en ny undersøgelse har vist, at det faktisk er danskernes foretrukne program.
Seneste afsnit blev set af næsten en million seere, og programmet er faktisk større end TV 2’s ‘Vild med dans’.
— Det er folk i alle aldersgrupper og fra alle egne af landet, som alle synes, det er sjovt at konkurrere – i en god stemning – i noget, de alle brænder for, siger DR’s redaktør for ‘Den store bagedyst Søren Olsen til B.T.
Danskerne er spændte
Derfor vælger kanalen også deltagere ud, der gerne vil give noget af sig selv, og mange seere følger samtidig med, fordi de elsker at bage og går op i håndværket.
Mange har programmet som samtaleemne, og dermed har DR formået at samle danskerne, der for hver sæson ser meget frem til at følge med.
Faktisk har programmet også tidligere haft kendisser som deltagere med blandt andre Thomas Evers Poulsen, Pernille Højmark og Trine Pallesen.
Vi glæder os til at se med igen næste år!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!