Efter flere måneder sammen: Sådan er Sussi og kærestens forhold i dag 

Sussi Nielsen mistede i februar sin elskede mand Leo, men nu har hun fået en ny kæreste, som hun dog ikke skal holde jul sammen med.

Det er samtidig første jul uden hendes mangeårige livspartner, og den vil blive fejret hos lillebroren Ole og svigerinden Jane, hvor der vil blive samlet 20 mennesker.

Det er blandt andre familiens børn samt plejebørn, der vil samles, ligesom det har været tilfældet de foregående år.

Selv om hun i den grad er nyforelsket, så bliver den kommende jul altså uden den nye kæreste for Sussi Nielsen, der i februar mistede sin mand Leo.

– Jeg er stadig meget forelsket. Vi har ikke aftalt, om vi giver hinanden gaver endnu. Måske giver jeg mig selv en julegave, jeg er begyndt at samle på nogle nye rødvinsglas, siger Sussi til Se og Hør.

Året har været travlt

Sussi Nielsen har aldrig deltaget i denne julefejring før, og sangerinden glæder sig, for der bliver leget sanglege, mens kun børnene modtager gaver.

I forbindelse med julen har Sussi da også benyttet sig af lejligheden til at dele nogle minder fra sit ægteskab med Leo på Instagram.

Se billedet herunder eller klik her.

Året, der gik, har budt mange op- og nedture for kunstneren, hvor hun har mistet sin mand men også har haft travlt med at optræde og udgive sin bog.

Nytårsaften er dog endnu ikke fastlagt for Sussi, men hun har allerede fået nogle forskellige invitationer og vil herefter vurdere, hvad der skal ske.

Sussi Nielsen
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Vi håber, at Sussi får en rigtig dejlig jul!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!