Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Sussis svære tid: Første jul uden Leo

Musikeren indrømmer, at det bliver en noget anderledes jul i år.

Selvom vi bevæger os ind i en glædelig tid på året, hvor fokus er på kærlighed og at være sammen med dem, vi står allermest nær, så kan det også for mange være en ganske trist tid.

Det gælder særligt for dem, der har mistet, hvor julen i stedet minder dem om de personer, der ikke længere er her, som de savner.

Det er også noget, som Sussi Nielsen mærker i disse dage.

Læs mere: Hjerteskærende ord fra Sussi: Deler billede fra særlig tid af Leo

Hun fandt sammen med Leo, da de stadig var teenagere, og i alt nåede de at tilbringe omkring 50 år sammen og dermed også en masse juleaftener.

Selvom Leo var syg i en længere periode, så var det også omkring december/januar, at musikeren fik det så skidt, at han måtte indlægges.

Leo Nielsen gik efterfølgende bort sidste februar, og derfor står Sussi nu også overfor at skulle holde jul for første gang uden sin elskede Leo.

Artiklen fortsætter under billedet…

Sussi
Sussi og Leo. Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Det bliver en anderledes jul

Til Ekstra Bladet fortæller Sussi, at hun derfor ikke skal holde jul hjemme på gården, men i stedet skal være sammen med sin bror Ole.

– Det har jeg aldrig gjort før. Det bliver en noget anderledes jul, end jeg har prøvet før. Leo var ikke meget for julen, han gad den ikke rigtig. Det var mere noget, der skulle overstås, udtaler hun til mediet.

Sussi fortæller, at Leo aldrig selv har været den store tilhænger af julen, så derfor var det meget hende, der skulle pynte op, og ellers rejste de gerne væk sammen.

Hertil fortæller Sussi også, at selvom Leo ikke længere er her, så er han altid med omkring hende, og hun møder ham også i sine tanker.

Vi sender varme tanker til alle dem, der går gennem en svær tid denne jul.

Lad os sende en hilsen til Sussi i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.