Efter han har vundet Tour de France to gange, så er Jonas Vingegaard blevet et verdensnavn, og den berømmelse kan være svær, indrømmer hans hustru.
Det er ikke altid let at være gift med et stort sportsnavn – det kan Trine Marie Hansen, der er hustru til Jonas Vingegaard skrive under på.
Efter cykelrytteren har vundet Tour de France to gange, er der fulgt meget opmærksomhed med fra medierne, og det kan være svært.
Trine Marie Hansen er selv datter af ‘Den store bagedyst’-stjernen Rosa Kildahl, men hun synes stadig, det er svært at være i centrum.
– Jeg synes ikke, det er fedt. Det er også derfor, jeg holder det til det, jeg synes er et must i forhold til at være i medierne. Ellers ville jeg egentlig helst holde mig ude, siger hun til B.T.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard fylder 27 år: Så meget har han allerede opnået i sit unge liv
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard overvejede at indstille karrieren: Nu deler han ærlige ord om chokket
Venner er få
Trine Marie Hansen føler dog, at hun bliver nødt til at give lidt igen sammen med sin populære mand, men at ægteparret har valgt at gøre det afgrænset.
De mange rejsedage for Jonas Vingegaard er også ensbetydende med, at familien godt kan have svært ved at opretholde en omgangskreds.
Men de har dog valgt at bruge tid med dem, der “giver dem ro på” og som giver energi i stedet for at tage energi, som Trine Marie Hansen formulerer det.
Det kan være familie og venner – og især mennesker, der har det godt med ægteparrets datter Frida og kan være der for hende, så mor også kan få en pause.
Ærlige ord fra Trine Marie Hansen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!