Det var uden problemer, at Theresia Treschow-Kühl i weekenden skulle åbne sin Mors dags-gave fra børnene, og det fik den humoristiske side frem i hendes mand.
Mors dag søndag var en sød anledning til at fejre de mange dejlige mødre derude, og naturligvis var Theresia Treschow-Kühl fra ‘Årgang 0’ ingen undtagelse.
Hendes to børn, David og Rachel, havde naturligvis tænkt på hende i dagens anledning, og derfor havde de købt en gave til deres mor.
Men det voldte altså præsten fra Haderslev mere end almindelige problemer at åbne børnenes betænksomhed, og det vakte humoren til live hos hendes mand, Lars.
– Kan du ikke bide det over med dit hvasse næb?, siger han til sin hustru, der kæmper med gavebåndet.
Se videoen herunder eller klik her.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Lars måtte hasteopereres: Nu deler han nyt efter ulykken
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-far hasteopereret efter ulykke: Nu deler han billede fra hospitalet
Theresia giver igen
Faktisk var det Lars Ellebye, der havde indkøbt gaven i børnenes sted, da de begge har travlt. David skriver nemlig speciale, og Rachel læser til eksamen.
Men gavebåndet voldte altså så store problemer, at videoen måtte optages i to halvdele, og her giver Theresia Treschow-Kühl da også svar på tiltale.
– Lars tror, jeg er en papegøje, siger hun til sin mand.
Resultat var godt
Her må Lars Ellebye påpege, at hans kone ligesom en papegøje er festlig, farverig og ikke mindst tale rigtig meget.
Heldigvis gav gaveoppakningen et fint resultat, for Theresia Treschow-Kühl var ovenud begejstret for det, der gemte sige inde i den.
Det var nemlig en fin vase fra Royal Copenhagen, som hun i den grad havde ønsket sig, afslører hun i klippet.
Fest blev udskudt
Sidste sommer var en sand kærlighedsfejring for det kendte ægtepar, for i juni holdt de stort sølvbryllup i Aabenraa for 83 gæster.
Egentligt havde de på daværende tidspunkt været gift i 28 år, men festen var blevet udsat på grund af coronapandemien.
Her erklærede Lars Ellebye, at Theresia er “hans dronning”, og kærligheden imellem dem er da tydeligvis også stadig stor.
– Vi mødte hinanden igennem fælles venner i Kolding i 1993. For mig var det kærlighed ved første blik. Vi sov selvfølgelig hver for sig, men næste morgen bankede jeg på Theresias værelse og sagde: Hvis du vil være min kæreste, vil jeg servere te for dig hver morgen resten af dit liv, har Lars Ellebye tidligere sagt til BILLED-BLADET.
Her understregede Lars Ellebye også, at han ikke kan forestille sig et liv uden Theresia, og hun afslørede samtidig, at han er den romantiske af de to.
Hvor er det godt, at Theresia blev glad for sin gave!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!